Federal Reserve: Livlig debat om rentesænknings størrelse

Udgivet den 10-10-2024  |  kl. 06:40  |  

Der var langt fra fuld enighed i den amerikanske centralbank Federal Reserves chefgruppe, da den i september besluttede sig for at foretage en "jumbo-nedsættelse" af renten med 50 basispoint til 4,75-5,00 pct.

Ledelsen havde tilsyneladende en livlig debat om størrelsen, og flere chefer talte for en lempelse på mere gængse 0,25 pct.point.

Det fremgår onsdag af referatet fra mødet den 17. og 18. september.

- I betragtning af de betydelige fremskridt, gjort, siden komiteen først fastsatte sit målområde for fed funds-renten til 5,25-5,50 pct., støttede et stort flertal af deltagerne at sænke målområdet for den føderale fondsrente med 50 basispoint, hedder det i onsdagens offentliggørelse.

- Disse deltagere bemærkede generelt, at en sådan justering af pengepolitikken ville begynde at bringe den bedre i overensstemmelse med de seneste indikatorer for inflation og arbejdsmarkedet. De understregede også, at en sådan bevægelse ville hjælpe med at opretholde styrken i økonomien og arbejdsmarkedet, samtidig med at den fortsat fremmer fremskridt med hensyn til inflation, og ville afspejle balancen af risici.

Der var dog også stemmer i Federal Open Market Committee (FOMC), som er bankens styrende råd, der havde foretrukket et mere afmålt tiltag.

- Nogle deltagere bemærkede, at der havde været et plausibelt argument for en rentenedsættelse på 25 basispoint ved det forrige møde, og at data i perioden mellem møderne havde givet yderligere bevis for, at inflationen var på en bæredygtig vej mod 2 pct., mens arbejdsmarkedet fortsatte med at køle af.

Centralbanken i USA har to hovedmål. Det ene er prisstabilitet, som banken udtrykker ved en årlig kerneinflation på 2,0 pct., mens det andet mandat er "maksimal beskæftigelse" i landet.

- Dog bemærkede nogle deltagere, at inflationen stadig var noget forhøjet, mens den økonomiske vækst forblev solid, og arbejdsløsheden forblev lav. De observerede, at de ville have foretrukket en reduktion af målområdet på 25 basispoint ved dette møde, og nogle få andre indikerede, at de kunne have støttet en sådan beslutning.

Af referatet fremgår det også, at flere deltagere argumenterede for, at en mindre reduktion af renten i højere grad ville være i overensstemmelse med en "gradvis vej mod politisk normalisering", og at det ville give chefgruppen mere tid til at vurdere den økonomiske udvikling, og hvor restriktiv renten er.

Senest blev kerneinflationen for august opgjort til 2,7 pct., hvilket vil sige, at realrenten på det tidspunkt var på godt 2,1 pct.

- Nogle få deltagere tilføjede også, at en bevægelse på 25 basispoint kunne signalere en mere forudsigelig vej for politisk normalisering.

Markedet har netop været lidt over det hele siden rentebeslutningen. Dagen efter indregnede investorerne yderligere 75 basispunkters nedsættelse i år med en sandsynlighed på 62 pct. for en nedsættelse på 50 basispunkter igen til november.

Den sandsynlighed er nu dog sat til nul efter sidste uges stærke jobrapport for september, og handelen med rentefutures peger nu på en samlet nedsættelse af renten på 0,50 pct.point på årets resterende to rentemøder. Ligesom Federal Reserve selv pegede på i septembers kvartalsprognose.

FOMC har 19 medlemmer, men kun 12 havde stemmeret på mødet. Af dem var 11 for beslutningen om en sænkning på 50 basispoint, mens kun styrerådsmedlem Michelle Bowman stemte for den mindre rentelempelse.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen