Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 06:47  |  

Fredag ser ud til at starte roligt ud på obligationsmarkedet at dømme efter kalenderen med nøgletal. Kun amerikanske producentpriser ser umiddelbart ud til at kunne skubbe til udviklingen fredag eftermiddag, da netop producentpriserne er en ledende indikator på inflationen i USA.

- Producentpriserne fortæller om, hvilken prisudvikling virksomhederne oplever på for eksempel råvarer og energi. Hvis det bliver dyrere for virksomhederne at producere, så vil der være et underliggende pres for at sende prisstigningerne videre til forbrugerne, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

- Producentpriserne er faldet meget i USA og stiger med omkring 2,0-2,5 pct. om året. Det indikerer et moderat inflationspres. Vi forventer, at producentpriserne steg moderat i september i forhold til august. Skulle producentpriserne stige overraskende kraftigt, kan det presse renterne lidt op, påpeger han.

Ifølge estimater fra Bloomberg News ventes producentpriserne på årsbasis at ramme 1,6 pct. i september mod 1,7 pct. måneden før.

Torsdag eftermiddag tikkede den amerikanske inflation for september ind i det laveste niveau i tre år. Og den tiårige danske rente sluttede 1 basispoint højere i 2,15 pct. efter at være handlet så højt som 2,18 pct. og så lavt som 2,14 pct.

Sidste fredag endte renten i 2,11 pct. efter en hed amerikansk jobrapport, der fik renten til at stige 7 basispoint.

Renten på den toneangivende amerikanske tiårige T-bond sluttede torsdag et enkelt basispoint lavere end onsdag i 4,06 pct., og udsvingene fra top til bund hen over dagen var ganske begrænsede. Fredag morgen er der ikke sket ændringer i renten på T-bondmarkedet i Tokyo

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien
09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing