Obligationer/åbning: Små rentefald på dag uden store nøgletal
Det danske obligationsmarked er åbnet med små fald i renterne mandag, hvor den vigtigste begivenhed ventes at blive en Federal Reserve-tale.
Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes kort efter åbningen mandag i 2,13 pct. Det er tre basispoint lavere end fredag klokken 17, hvor renten lå i 2,16 pct.
De amerikanske statsobligationer handels ikke i Japan mandag, da en helligdag holder de japanske markeder lukket.
Dagen byder ikke på de store makrotal, og fokus vil derfor ligge på dagens tale fra Federal Reserves Christopher Waller, chef for centralbankens afdeling i St. Louis.
- Der venter ikke de helt store nøgletal eller begivenheder i dag. Waller fra den amerikanske forbundsbank taler, og hvis han sår tvivl om de forventede rentenedsættelser til november og/eller december, kan det presse renterne op, skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom hos Sydbank i en morgenkommentar.
Waller-talen kommer i kølvandet på en anden Federal Reserve tale fra Raphael Bostic, som i sidste uge sagde, at han var åben for at springe en rentenedsættelse over til det kommende rentemøde på grund af den sunde amerikanske økonomi.
- Hvis vi hører lignende toner fra Waller i forhold til november- eller december-rentemødet, kan det presse renterne op, lyder vurderingen fra seniorøkonomen.
Ugens absolutte højdepunkt bliver torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, hvor spændingen udløses om, hvorvidt renterne sænkes for tredje gang i år, hvilæket marekdsdeltagerne venter. Derudover vil der være stort fokus på signaler om eventuelle fremtidige rentenedsættelser.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Open❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›