USA/lukning: Nvidia og Apple sikrede igen rekord til S&P 500 og Dow Jones

Udgivet den 15-10-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktier fortsatte mandag, hvor de slap fredag, med nye stigninger og endnu en rekord.

Tirsdag morgen ligger futureskurserne på de tre ledende indeks marginalt højere med stigninger på omkring 0,1 pct. ved 6-tiden.

Mandag var det it-aktierne, som trak for, med særlig fremgang inden for chip-sektoren med Nvidia i rekord, men Apple steg også efter en positiv analytikerkommentar.

Energiaktierne holdt ikke helt niveauet, da olieprisen faldt 2,2 pct. tilbage, fordi weekendens stimulusløfter fra Kina ikke imponerede markedet. Obligationsmarkedet var dog lukket i USA på grund af Columbus Day.

Regnskabssæsonen blev fredag sparket i gang med flere positive bankregnskaber. Mandag var der dog ikke de store navne i kalenderen, mens senere på ugen kommer både Netflix, Bank of America og Goldman Sachs med tal.

Det brede S&P 500-indeks endte dog med en fremgang på 0,8 pct. og årets 46. lukkerekord i 5859,85 indekspoint. Indekset er nu steget omtrent 23 pct. i 2024.

Dow Jones gik frem med 0,5 pct. og sluttede i sin lukketop nummer 35 i år, mens Nasdaq vandt mest med 0,9 pct., men stadig er 0,8 pct. fra sin seneste rekord i juli.

- Regnskabssæsonen går op i højeste gear i denne uge. Som sædvanligt vil selskaberne slå forventningerne, men nøglen bliver, om prognoserne vil være stærke nok til at løfte fremtidige estimater, siger Matt Maley, chefstrateg hos Tabak Miller + Co., til Bloomberg News.

TAKTISK OUTPERFORM

I S&P 500 steg it-aktierne mest mandag med 1,4 pct., mens forsyning vandt 1,3 pct. Ligeledes inden for vækst gik kommunikationsservice op med 0,5 pct., mens cyklisk forbrug måtte nøjes med en mere moderat fremgang på 0,2 pct. Energiaktierne satte sig 0,1 pct.

I hovedindekset løftede chipkæmpen Nvidia mest med et plus på 2,4 pct. til rekord i 138,07 dollar. Andre chipnavne som Applied Materials og Qualcomm vandt desuden 4,3 og 4,7 pct., mens Advanced Micro Devices dog faldt 1,6 pct.

Apple handledes samtidig op med 1,7 pct., da finanshuset Evercore inden æblekoncernens regnskab pegede på taktiske kursstigninger, fordi investorerne er for negative omkring markedsudviklingen i Kina.

Microsoft blev desuden løftet 0,7 pct., mens softwarekonkurrenten Adobe fik frem med 2,9 pct. efter lanceringen af en videogenerator baseret på kunstig intelligens.

I cyklisk forbrug vendte Tesla efter sin nedtur fredag, da præsentationen af den nye robotaxi skuffede, et indledende minus til et plus på 0,6 pct., mens Amazon dog blev 0,7 pct. slankere.

Meta Platforms og Alphabet, begge i kommunikationsservice, steg derimod med 0,1 og 1,1 pct., mens Netflix faldt 1,4 pct.

FYRER 17.000

I finans faldt JPMorgan Chase med 0,4 pct. USA's største bank var ellers fredagens helt store vinder efter sit solide kvartalsregnskab, som også indeholdt en løftet prognose for renteindtægterne i 2024. Bank of America, der lægger sine tal frem tirsdag, tabte også 0,1 pct., mens Wells Fargo, der i sidste uge også var bedre end ventet med sit regnskab, blev handlet op med 1,9 pct.

Boeing var desuden i fokus mandag, da selskabet sent fredag aften lagde skuffende foreløbige tal for tredje kvartal frem med en lavere omsætning end ventet. Flyproducenten annoncerede samtidig afskedigelser af 10 pct. af medarbejderne, cirka 17.000 ansatte, og engangsomkostninger på 5 mia. dollar. Aktien faldt mandag med 1,3 pct.

På nyhedsfronten fik Pfizer de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre et nyt blødermiddel, Hympawzi, men aktien satte sig alligevel med 0,3 pct.

Caterpillar, som producerer industrimaskiner, faldt også med 2,0 pct., da Morgan Stanley sænkede sin anbefaling af aktien til "undervægt", da investeringsbanken mener, efterspørgslen har toppet for denne gang, at lagrene nu er for store, og fordi banken ser øget konkurrence.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile