Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg

Udgivet den 17-10-2024  |  kl. 06:43  |  

De asiatiske aktiemarkeder faldt lidt tilbage efter en ellers ret positiv start torsdag, efter at en boligpolitisk briefing i Kina ikke kunne få investorerne op at ringe.

Samtidig tynger en styrket dollar investorerne, der øjner en valgsejr til Donald Trump ved næste måneds præsidentvalg i USA.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske indeksfutures indikerer kursfald i det brede marked på 0,2-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Japan dropper Nikkei-indekset 0,5 pct., mens Topix-indekset lige akkurat holder næsen i vandskorpen med et rundt nul.

De kinesiske investorer er lettere skuffede over en regeringsbriefing omkring støtte til ejendomsmarkedet.

Kinas boligminister lover at forbedre bygherrers adgang til finansiering til færdiggørelse af tusindvis af projekter, og centralbankens vicedirektør vurderede, at reduktioner i udbetalingerne allerede har forbedret tilliden og ejendomssalget.

Men der var ingen nye tiltag, der kunne hjælpe med at genoplive ejendomssektoren, hvor en bølge af misligholdelse af udviklernes lån har medført faldende priser og rystet investorernes tillid til aktivklassen.

Ejendomsudviklere på fastlandet falder 3-4 pct. på børsen i Hongkong.

- Nogle investorer benytter lejligheden til at tage gevinster hjem på de gode nyheder i dag, hvilket førte til et tilbagefald, siger analytiker Kenny Ng fra China Everbright Securities International ifølge Reuters.

CSI 300-indekset og Shanghai Composite ligger med en stigning på 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,8 pct.

I Taipei imødeses resultaterne hos chipfremstillingsgiganten TSMC, efter gårsdagens bløde udsigter fra den europæiske udstyrsleverandør ASML. Taiex-indekset stiger 0,3 pct.

Resultaterne hos ASML påvirker også kunder som Samsung samt chipspecialisten SK Hynix i Seoul. Kospi-indekset viger 0,2 pct.

Singapores Strait Times-indeks er derimod positivt med et plus på 0,8 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,5
Topix -0,0
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,3
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +0,6

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne