Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise

Udgivet den 21-10-2024  |  kl. 07:53  |  

Flygiganten Boeing kan være på vej mod frasalg af dele af selskabet for at sætte en stopper for den krise, der nu har fulgt flyproducenten i en årrække.

Det skriver Wall Street Journal.

De seneste års store sikkerhedsproblemer på flere af Boeings flytyper og den igangværende storstrejke blandt selskabets fabriksarbejdere, som har forsinket flere forsendelser af flytyperne 737 Max og 777, har sendt den amerikanske flyproducent ind i en svær økonomisk krise.

En krise, som måske kan løses gennem frasalg af dele af virksomheden, som kan ende med at blive afgørende for, at Boeing ikke står overfor en konkurs i fremtiden, vurderer flere brancheinsidere ifølge Wall Street Journal.

Spekulationerne om frasalg kommer oven i den store fyringsrunde på 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke, som Boeing tidligere på måneden meldte ud.

Boeing har allerede forsøgt sig med et frasalg af sin raket-joint-venture med Lockheed Martin uden held. Til gengæld er det ifølge flere kilder lykkes at indgå en aftale om frasalg af et mindre datterselskab, der producerer overvågningsudstyr, til det amerikanske forsvar, skriver Wall Street Journal.

Henover weekenden blev der indgået en foreløbig overenskomst mellem Boeing og de strejkende fabriksarbejdere. Aftalen skal stemmes endeligt på plads onsdag.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:14 Obligationer/middag: Renter stiger efter tegn på desinflation i Tyskland
12:01 FLSmidth-aktien falder efter skuffende regnskab fra branchefælle
11:46 Novos diabetes 2-tablet reducerer alvorlige hjerte-kar-hændelser i stort studie
11:31 Aktier/middag: Mærsk og Torm stiger mest i grønt C25-indeks
11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW