Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
Danske Bank havde en opjustering med to måneder igen af 2024 med til aktionærerne og aktiemarkedet torsdag, hvor banken kom med regnskab for tredje kvartal.
* Banken regner nu med et overskud på 22,5-23,5 mia. kr. mod tidligere 21-23 mia. kr. For de første ni måneder af året landede overskuddet på 17,6 mia. kr.
* Det større tal på bundlinjen skyldes lavere omkostninger og færre tab på kunderne end tidligere indregnet. Og det skuffer især analytikerne, at de 300 mio. kr. af opjusteringen kommer fra, at det er blevet billigere at flytte hovedkvartal fra Holmens Kanal til Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård.
* Både Sydbank og Jyske Bank kalder kvaliteten af opjusteringen for "lav". Og det er netop de lavere engangsomkostninger, der får skylden.
- Egentlig regnede man med modvind på udgiftsposten på 600 mio. kr. her i 2024. Det bliver så kun 300 mio. kr. i år. Så det er en del af forklaringen på opjusteringen også, siger han.
* Overordnet set skuffer Danske Bank på de fleste poster - dog ikke på omkostninger, nedskrivningerne og overskuddet. Banken kom ud af juli, august og september med et plus på bundlinjen på 6165 mio. kr. mod ventede 5560 mio. kr. Til sammenligning bød første kvartal sidste år på et overskud på 5319 mio. kr.
* Nettorenteindtægterne er i perioden ramt af de lavere renter fra centralbankerne og var på 9165 mio. kr. mod analytikernes forventning på 9202 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Danske Bank selv. I tredje kvartal sidste år endte posten på 9317 mio. kr.
- Den faldende inflation har fået centralbankerne til at begynde at sænke de pengepolitiske renter. Derfor har vi i løbet af perioden også sat renten ned på udvalgte ud- og indlånsprodukter med fokus på at sikre, at vi fortsat har attraktive tilbud til kunderne på tværs af segmenter, siger topchef Carsten Egeriis i regnskabet.
* Nedskrivningerne på udlån var en indtægt i kvartalet på 337 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et tab på 214 mio. kr. mio. kr. I tredje kvartal 2023 var posten en udgift på 322 mio. kr.
- Vi forventer nu, at de samlede nedskrivninger for udlån vil være omkring 0 mod tidligere op mod 0,6 mia. kr., hvilket afspejler vores fortsatte stærke kreditkvalitet og tilbageførsel af nedskrivninger i tredje kvartal af 2024, skriver Danske Bank.
Tabel over Danske Banks regnskab for tredje kvartal 2024:
Mio. kr. | Q3 24 | Q3 24(e) | Q2 23 | FY 24 (e) | FY 23 |
Nettorenteindtægter | 9165 | 9202 | 9326 | 36.556 | 34.972 |
Nettogebyrindtægter | 3329 | 3455 | 2867 | 14.173 | 12.904 |
Handelsindtægter | 733 | 744 | 174 | 2877 | 2613 |
Indtjening fra forsikringsaktiviteter | 459 | 400 | 233 | 1757 | 1472 |
Indtægter i alt | 13.826 | 13.990 | 13.031 | 56.170 | 52.422 |
Omkostninger i alt | 6228 | 6395 | 6204 | 26.144 | 25.478 |
Res. før nedskrivninger | 7598 | 7613 | 6827 | 29.994 | 26.944 |
Nedskrivninger | -337 | 214 | 322 | 442 | 262 |
Resultat før skat | 7935 | 7371 | 6475 | 29.611 | 26.682 |
Nettoresultat | 6165 | 5560 | 5319 | 22.175 | 21.262 |
Danske Banks forventninger til 2024:
Mia. kr. | Ved Q3: | Ved Q2: | Den 26. juni: | Ved Q1: | Ved Q4: |
Indtægter i alt | Højere end i 2023 (52,4) | Højere end i 2023 (52,4) | Højere end i 2023 (52,4) | Højere end i 2023 (52,4) | Højere end i 2023 (52,4) |
Omkostninger | 25,8 | 26-26,5 | 26-26,5 | 26-26,5 | 26-26,5 |
Nettoresultat | 22,5-23,5 | 21-23 | 21-23 | 20-22 | 20-22 |
Analytikernes forventninger:
Mia. kr. | 24(e) | 25(e) | 26(e) |
Omkostninger | 26.144 | 25.968 | 26.213 |
Nettoresultat | 22.175 | 21.362 | 21.294 |
(e) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 18 analytikere frem til den 11. oktober.
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›