Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal

Udgivet den 04-11-2024  |  kl. 17:14  |  
Arkiv: Foto

Demant fastholder i forbindelse med mandagens periodemeddelelse for tredje kvartal sine forventninger til hele 2024.

Dermed sigter selskabet stadig efter en organisk vækst på 2-4 pct. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4300-4600 mio. kr.

Demant nedjusterede i midten af juli sine forventninger. Inden da lød udspillet på en organisk vækst på 4-8 pct. i år samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4600-5000 mio. kr.

Analytikerne ventede inden mandagens periodemeddelelse en organisk vækst på 3,0 pct. i hele 2024 samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4406 mio. kr., viser estimater indsamlet af selskabet selv inden meddelelsen.

I selve tredje kvartal skuffede væksten ved at ende på 2 pct. mod ventet 2,8 pct. blandt analytikerne.

Det skyldtes blandt andet en svagere end ventet markedsudvikling i både engrosforretningen for høreapparater og forretningen for diagnostisk udstyr. Væksten var holdt oppe af stærkere end ventede takter i detailforretningen, Hearing Care. Og for høreapparatdelen venter Demant nu også en lidt lavere markedsvækst end tidligere.

- Efter lavere end antaget markedsvækst i de første ni måneder af året forventer vi, at stykvækstraten på det globale høreapparatmarked i 2024 vil ligge i den lave ende af den strukturelle vækstrate på 4-6 pct., og at høreapparatmarkedet vil se flad udvikling i ASP'en (de gennemsnitlige salgspriser, red.) for året, skriver Demant.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel