Skuffende efterspørgsel kostede dyrt på bundlinjen for RTX

Udgivet den 28-11-2024  |  kl. 12:13  |  
Arkiv: Foto

Telekommunikationsselskabet RTX oplevede i løbet af året en skuffende efterspørgsel fra sine kunder, som grundet høje lagerbeholdninger ikke købte ind i samme grad som sidste år.

Det kostede dyrt på bundlinjen, der gav et stort underskud for året 2023/24.

Det viser selskabets regnskab torsdag.

- Året blev ikke som forventet, da kunderne fortsat havde høje lagerbeholdninger i et marked præget af usikkerhed og manglende visibilitet, lyder det fra administrerende direktør Peter Røpke i regnskabet, som i øvrigt er hans sidste som topchef, da han ved udgangen af november takker af efter otte år på posten.

Omsætningen lød for året på 498,3 mio. kr. Et fald fra 782,8 mio. kr. fra forrige regnskabsår.

Korrigeret for valutaudsving ramte omsætningen dog inden for det forventede niveau i 500-510 mio. kr.

- Selvom en lavere omsætning var forventet, er vi skuffede over den svage stigning i efterspørgslen i anden halvdel af regnskabsåret. Vi er dog sikre på, at dette ikke skyldes tab af markedsandele, men snarere et resultat af ændrede markedsdynamikker i hele værdikæden helt ned til slutbrugerne, lyder det fra RTX.

Driften (EBIT) faldt tungt i løbet af året til et minus på 34,1 mio. kr fra et overskud på 67,9 mio. kr i 2022/23, som resulterede i en bundlinje med et underskud på 30,7 mio. kr. fra et overskud på 46,7 mio. kr. fra året før.

- For at bygge bro over denne midlertidige periode med lavere efterspørgsel, mens kunderne nedbringer deres lagre, har RTX taget skridt til at reducere kapacitetsomkostningerne. Samtidig balancerer vi omhyggeligt omkostningerne med strategiske bestræbelser på at drive fremtidig omsætning og diversificere vores kundeportefølje, lyder det fra selskabet i regnskabet.

For det kommende regnskabsår 2024/25 venter RTX en omsætning i niveauet 490-520 mio. kr.

Driftsresultatet (EBIT) ventes samtidig at lande i niveauet minus 35 mio. til minus 15 mio. kr.

I forbindelse med regnskabet kom det også frem, at bestyrelsesformand Peter Thostrup stopper efter 15 år på posten. Han genopstiller ikke til generalforsamlingen i januar 2025.

RTX-aktien falder oven på regnskabet med 2 pct. til 67,20 kr.

Tabel for RTX's årsregnskab for 2023/24:

Mio. kr. Q4 2023/24 Q4 2022/23 FY 2023/24 FY 2022/23
Omsætning 149,3 225,4 498,3 782,8
EBITDA 23,3 43,4 3,1 107,5
EBIT 16,5 33,1 -34,1 67,9
Resultat før skat 13,1 36,5 -38,3 59,2
Nettoresultat 9,4 29,0 -30,7 46,7

RTX's forventninger til regnskabsåret 2024/25:

Mio kr. Ved FY 2023/24
Omsætning 490-520
EBITDA 0-20
EBIT -35 til -15

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

15:42 ECB's Villeroy: Sejren er inden for rækkevidde når det kommer til kampen mod inflationen
15:30 USA/åbning: Thanksgiving holder markedet lukket
15:10 ECB's Knot opfordrer til at handle aggressivt hvis udbudschok afsporer inflationen
14:29 Tysk inflation vidner om højere servicesektor: Stor rentenedsætte er dog stadig i spil
14:27 Vestas får skåret kursmålet med en tyver af Morgan Stanley
14:05 Tyskland: Inflationen tiltager lidt mindre end ventet
13:14 USA/tendens: Thanksgiving holder markedet lukket
13:03 Nykredit spår flad udvikling i verdensøkonomien: Men Trump skaber tvivl
12:46 Europa/aktier: Comeback til chipaktier giver grønt Europa
12:42 Airbus-aktien i fremgang efter tilsagn om tildeling af ekstra motorer
12:14 Obligationer/middag: Små rentefald har bidt sig fast frem mod tyske inflationstal
12:13 Skuffende efterspørgsel kostede dyrt på bundlinjen for RTX
11:42 Aktier/middag: Vestas får medvind fra tysk ordre mens Rockwool gør lille comeback
11:13 ALK indgår aftale om stor udvidelse i Hørsholm
10:54 Priserne for containerfragt falder for tredje uge i træk
10:41 Energistyrelsen giver grønt lyst til havmøllepark på 165 MW i Lillebælt
10:13 Inflationen steg i næsten alle tyske delstater i november
09:36 Vestas veksler betinget mølleaftale om til fast ordre på 900 megawatt
09:13 Lundbeck-topchef: Sidste hurdle er fjernet i opkøb af Longboard
09:11 Aktier/åbning: Rockwool får lille revanche i grøn åbning - B&O stiger efter aktieudvidelse