USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start

Udgivet den 20-12-2024  |  kl. 14:29  |  

Julestemningen lader vente på sig denne fredag, hvor markederne i USA ser ud til at åbne dybt i rødt - og dermed følge trop med Europa.

Amerikanerne er stadig i gang med at fordøje udsigten til færre rentenedsættelser næste år, som dermed vil gøre det dyrere at låne penge i længere tid. Det kan særligt gøre ondt på de mange techaktier, som ellers har været med til at drive fremgangen i USA i efteråret.

Hertil er der frygt for en nedlukning af den amerikanske regering, hvis ikke en midlertid plan stemmes igennem, og det ser lige nu svært ud, skriver Bloomberg News. Indtil videre er den blevet afvist af i Repræsentanternes Hus, hvor både demokrater og flere republikanere har modsat sig, selv om den nyder opbakning fra den kommende republikanske præsident Donald Trump.

- Udviklingen vil utvivlsomt give støre volatilitet i markedet på den korte bane, særligt efter Federal Reserves høgeagtige skifte de seneste to dage, siger Jasmine Duan, der er senior investeringsstrateg hos RBC Wealth Management, ifølge Bloomberg News.

Hun henviser til muligheden for mere vedholdende inflation samt gældsudfordringerne i USA.

Forud for åbningen betyder det, at futures ligger i rødt. Værst står det til for det teknologitunge Nasdaq-indeks, der falder 1,5 pct. S&P 500-futuren falder hertil 0,9 pct., mens Dow Jones-futuren smider 0,5 pct.

Og i Europa er det ikke mindst negativt nyt fra den danske gigant Novo Nordisk, der smitter af på medicinalsektoren og med sin store tyngde er med til at give et rødt fællesindeks.

ELI LILLY STIGER EFTER NOVO-NEDTUR

Den enes død, den andens brød må være en talemåde, som investorerne i Novo Nordisks ærkerival Eli Lilly forstår fredag. Lilly-aktien handles op med 6,6 pct. i formarkedet efter stigende tiltro til selskabets fedmemidler.

Det sker efter stærkt skuffende data for vægttabshåbet Cagrisema fra Novo Nordisk, der på den danske børs reagerede ved at falde helt op med omkring 27 pct., mens siden har genvundet lidt af det tabte.

Også Novo Nordisks amerikanske ADR-notering får stryg og taber 19,7 pct. i formarkedet fredag.

Samlet har lægemiddelkandidaten i fase 3-studier vist et vægttab på 22,7 pct. over 68 uger. Eli Lillys studie med Zepbound viste et vægttab på 20,9 pct. i den højeste dosis efter 72 ugers behandling.

Håbet i markedet og i øvrigt også fra Novo selv har været, at Cagrisema giver et vægttab på mindst 25 pct.

TRANSPORTKÆMPE VIL UDSKILLE FRAGTDIVISION

Den amerikanske pakketransportgigant Fedex overraskede torsdag aften med meldingen om, at det planlægger at udskille sin fragtdivision i et selvstændigt børsnoteret selskab.

Der er tale om en enhed, der i det seneste regnskabsår omsatte for 9,4 mia. dollar, og ifølge Bloomberg Intelligence estimeres værdien af fragtdivisionen til mere end 30 mia. dollar.

Investorerne tager godt imod meldingen og sender aktien op med 7,5 pct. i formarkedet.

- Bestyrelsen har afsluttet en omfattende vurdering af FedEx Freights rolle som en del af porteføljen og har besluttet at forfølge en fuld adskillelse af FedEx Freight gennem kapitalmarkederne og skabe et nyt børsnoteret selskab, fortæller Fedex .

Udskillelsen forventes gennemført inden for de næste 18 måneder.

Fedex er også kommet med regnskab for andet kvartal af regnskabsåret 2024/25, der viste bedre indtjening end ventet.

NIKE SENDES NED

Nike er ramt af omfattende udfordringer og har sænket sin priser markant som et led i en ny strategi og plan om at nedbringe lagerbeholdningen. Målet er et større fokus på marketing og en mere sportsorienteret profil.

Aktien dykker 7,2 pct. i formarkedet.

Strategien kommer i kølvandet på, at skomærket torsdag præsenterede sit regnskab for tredje kvartal, der afslørede, at selskabets omsætning var faldet 10 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre