Nordnet: Novo skal til reeksamen med fedmemiddel - kursreaktion kan vise sig overdreven

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 08:09  |  
Arkiv: Foto

Fredagens markante kurslussing til Novo Nordisk kan vise sig at være en overreaktion fra skuffede investorer.

Sådan lyder analysen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, oven på fredagens aktiedyk på over 20 pct.

Det var skuffende data fra det imødesete fedmemiddel Cagrisema, der udløste kursderouten, men ifølge Per Hansen er det ikke retfærdigt at konkludere, at Novo dumpede stort.

- De har blot ikke præsteret til en topkarakter, som investorerne er blevet forvænte med, og derfor vælger de "at gå om" og sender Cagrisema til reeksamen, skriver han.

Resultaterne af studiet viste, at patienterne i gennemsnit oplevede et vægttab på 22,7 pct. hen over de 68 uger, som forsøget varede.

Det var dermed bedre end konkurrenten Eli Lillys hidtil bedste resultater, der har vist et vægttab på 22,5 pct., men lavere end markedets og Novos egne forventninger, som lød på 25 pct. eller mere.

Det er dog ifølge Per Hansen vigtigt at notere sig, at kun lidt over halvdelen af patienterne i studiet sluttede på højeste dosis.

- Det prekære og vigtigste spørgsmål som Novo Nordisk, analytikerne og investorerne stiller sig er: Var grunden til den lave "afslutningsgrad" med højeste dosis, at personerne var tilfredse med et givent vægttab og/eller var årsagen, at der var betydelige bivirkninger forbundet med den højeste dosering?, lyder det fra investeringsøkonomen.

Hvis det lavere end ventede vægttab skyldes at patienterne var tilfredse, så kan det indikere, at studieresultaterne ville have været endnu bedre med et andet studiedesign.

- Hvis det viser sig, at det overvejende var studiedesign, som gav afvigelsen, fra det håbede, vil fredagens kursreaktion vise sig at være en overreaktion, skriver Per Hansen.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne