Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op

Udgivet den 30-12-2024  |  kl. 15:03  |  
Arkiv: Foto

Markedet for høreapparater i håndkøb i USA - såkaldt over the counter (OTC) - er endnu ikke for alvor stukket af, men det er med til at udvide markedet, vurderer flere analytikere.

Selv om de involverede selskaber, der blandt andet tæller danske GN og fusionsselskabet WS Audiology, ikke giver detaljer om det finansielle, er vurderingen blandt analytikerne også fortsat, at OTC-markedet endnu ikke for alvor er profitabelt.

Men det kan det givetvis blive, og ellers er det sandsynligt, at flere af de etablerede spillere igen, vil trække følehornene til sig, vurderer Janne Vincent Kjær, der er analytiker hos Jyske Bank.

- Hvis det ikke bliver profitabelt, er det nok ikke det, de kommer til at satse på fremover, siger hun til MarketWire.

- Det er stadig i sin spæde start, og det er kommet langsommere fra start, end man havde troet, at det ville. OTC udgør stadig under 2 pct. af det amerikanske marked, fortsætter hun.

Det skabte ellers store røre i markedet, da de første politiske grundsten til OTC-kanalen blev lagt for flere år siden, hvor mange af de store producenter over flere omgange led tunge fald på børsen, fordi der opstod frygt om, at en åbning for håndkøb ville tiltrække konkurrence fra mere etablerede brands inden for forbrugerelektronik.

Men den store positive nyhed omkring OTC-markedet over de første to år har ifølge de involverede parter været, at det ikke har kannibaliseret på det etablerede marked for høreapparater.

Heller ikke, efter at elektronikkæmpen Apple i sensommeren lancerede en softwareopdatering til sine Airpods, der giver dem høreforbedrende teknologi og kvalificerer dem til OTC-kanalen for høreapparater.

- Apple har været ude med en softwareopdatering i Airpods, der gør det muligt at bruge dem som OTC-apparater. De er kun godkendt til milde til moderate høretab, hvor penetrationen i forvejen er meget lav. Jeg ser det ikke som en decideret trussel for de etablerede producenter, siger Janne Vincent Kjær.

- Min tanke er mere, at det kan være med til at udvide markedet. Gennemsnitsalderen er typisk lidt lavere, så hvis man starter op med et OTC-høreapparat og oplever, at det rent faktisk hjælper, så kan man måske få fat i de brugere tidligere, når det kommer til de mere traditionelle høreapparater, der er godkendt til et moderate til svære høretab, fortsætter analytikeren.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile