Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25

Udgivet den 08-01-2025  |  kl. 17:07  |  
Arkiv: Foto

De grønne aktier i Ørsted og Vestas fik store klø onsdag og var med til at trække C25-indekset i minus efter nye kritiske ord fra den kommende amerikanske præsident, Donald Trump.

Blandt lyspunkterne genvandt Novo Nordisk noget af terrænet oven på en svær periode, efter at der tikkede analysenyt ind til medicinalkæmpen.

C25 endte dagen med et fald på 0,6 pct. til 1780,57.

- Vi ser et lille minus i Danmark, men det er samtidig præget af nogle store underliggende bevægelser i de grønne aktier. Det er igen Trump-udtalelser, som udtrykker skepsis omkring vindmøller. Vi har jo set den hårde retorik før, så det er ikke noget nyt, men det kommer da lige op igen, at han er meget skeptisk over for den industri, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

NY VINDMØLLESKEPSIS FRA TRUMP

Det var mindre flatterende udtryk som "uregerlige kæmper" og "skrald på en mark", som Donald Trump brugte om vindmøller på sit lange pressemøde tirsdag ifølge branchemediet Recharge News.

Donald Trump overtager præsidentembedet fra Joe Biden senere i januar, og derefter kan der blive sat handling bag truslerne om at neddrosle fokus på vindenergi.

Handlerne skulle samtidig forholde sig til, at Ørsted onsdag fik skåret sit kursmål hos Jefferies til 370 kr. fra 430 kr. Anbefalingen her forblev "hold".

Ørsted endte med et fald på 5,8 pct. til 311, 50 kr., mens Vestas endte i bunden af C25 med et minus på 7,4 pct. til 96,72 kr.

NOVO FIK ANBEFALINGSLØFT - OG STORT KURSMÅLSHUG

Blandt analyseændringerne var en stor nedgradering af Novo Nordisks kursmål hos børshuset Zack, der skruede ned til 90 dollar fra 116 dollar.

Det svarede med onsdagens valutakurser til 648,50 kr. mod tidligere 835,80 kr.

Anbefalingen forblev "neutral".

Omvendt hævede schweiziske UBS sin anbefaling af Novo til "køb", idet børshuset ser kursfaldet oven på studiedata med fedmekandidaten Cagrisema, der landede lige før jul, som klart overdrevne.

- Novo er fortsat den mest spændende væksthistorie i europæisk pharma og er godt placeret til fortsat at drage fordel af den store efterspørgsel efter GLP-1 medicin på kort sigt, begrundede UBS i et analysenotat.

Novos aktie fik medvind onsdag efter tre handelsdage i streg med fald. Det blev til en stigning på 2,8 pct. til 619,50 kr.

Kabelproducenten NKT, som onsdag faldt med 2,6 pct. til 500 kr., fik sænket sit kursmål hos amerikanske JPMorgan til 600 kr. fra 639 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral", viser data fra Bloomberg News.

ANBEFALINGER I HVER SIN RETNING

Sydbank fik hos Nordea sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb", fremgik det onsdag af et analysenotat.

Det pressede onsdag Sydbank-aktien mod bunden i C25, hvor den faldt 5,3 pct. til 369,40 kr.

I den lidt mindre afdeling fik Cbrain til gengæld løftet sin anbefaling hos norske ABG Sundal Collier til "hold" fra "sælg".

Kursmålet blev samtidig skruet op til 180 kr. fra 165 kr. Cbrain steg 3,1 pct. til 183,80 kr.

For Matas gik det i den anden retning, da Nordea ikke længere finder aktien værd at købe.

Anbefalingen blev sænket til "hold" fra "køb", viser data fra Bloomberg News.

Matas steg tirsdag 2,1 pct. oven på nogle solide resultater for tredje kvartal 2024/25, der også indeholdt en opjustering af forventningerne, men onsdag bakkede materialistkædens aktier med 1,8 pct. til 134,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:06 Torsdagens aktier: Mærsk i bund og Novo tæt på toppen holdt C25 i balance
17:04 Torsdagens obligationer: Mindre renteløft trods skuffende detailsalg
16:32 Mærsk og konkurrenterne vil se ratestigning som følge af toldfrygt vurderer Drewry
15:39 USA/åbning: Futures peger ned på amerikansk lukkedag
14:39 USA/tendens: Futures peger ned på amerikansk lukkedag
14:27 Lundbecks lægemiddel skal op at vende på ekspertmøde: Mulig godkendelse udsat
14:05 Amerikansk snackimperium hamstrer kakao: Prisen stryger i vejret
13:23 Amerikansk jobrapport er første test af aktiemarkedet i år spår strateg
13:05 Europa/aktier: Trukket i moderat plus af fremgang i mineaktier
12:23 Novo på vej med solid prognose for 2025 spår amerikansk storbank
12:16 Obligationer/middag: Renteløft trods svagere end ventet detailsalg i eurozonen
11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning