Verdens ældste bank lægger milliardbud på Mediobanca

Udgivet den 24-01-2025  |  kl. 09:25  |  

Den italienske bank Banca Monte dei Paschi di Siena vil købe investeringsbanken Mediobanca for 13,3 mia. euro.

Udsigten til en betydelig udvanding af aktien som følge af det dyre opkøb tynger fredag aktien i førstnævnte, der populært går under navnet Monte Paschi. Aktien dratter 8,6 pct. til 6,376 euro.

Monte Paschi, der er verdens ældste bank, har fredag offentliggjort sit tilbud, der vil blive finansieret gennem udstedelse af nye aktier.

Monte Paschi vil betale 23 nye aktier for hver 10 aktier i Mediobanca, fremgår det. Buddet værdisætter Mediobancas aktie til 15,992 euro - en præmie på cirka 5 pct., oplyser Monte Paschi ifølge Bloomberg News.

Tilbuddet er det seneste i Italien, hvor en konsolidering på bankområdet synes uundgåelig. Landets tredjestørste bank, Banco BPM, har lagt et bud på Anima Holding, mens Unicredit har tilbudt at købe Banco BPM.

Situationen i Italien kompliceres yderligere ifølge Bloomberg News af, at de største finansielle institutioner i Italien er ejet af to familier: Del Vecchio og Francesco Gaetano Caltagirone. Familierne er storaktionærer i Monte Paschi og Mediobanca.

Hvis opkøbet gennemføres, vil det samlede selskab være i top tre i Italien målt på aktiver.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

16:09 Parken melder om forventninger til 2025
16:01 De amerikanske indkøbschefers humør tog et nøk op i januar
15:40 USA/åbning: Massiv modgang til Wall Street i frygt for handelskrig
14:55 Tørlastindeks stiger for anden dag i træk
13:46 Store amerikanske virksomheder søger forretning med Musk
13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde