Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa

Udgivet den 14-02-2025  |  kl. 17:54  |  

Norske Tomra, der blandt andet gør sig inden for pantautomater, indtog fredag toppen af det fælleseuropæiske aktiemarked efter en stærk afslutning på 2024.

Det samlede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 faldt dog 0,2 pct. til 552,41 efter fire handelsdage i træk med plus til indekset.

Faldet skete trods positive ord om europæiske aktier.

- Europæiske aktier forbliver et interessant alternativ til de amerikanske, fordi værdiansættelserne er en hel del mere favorable, siger Daniela Hathorn, der er seniormarkedsanalytiker hos Capital.com, til Reuters.

Indekset fik også venlige ord med på vejen fra amerikanske Goldman Sachs, der ser faktorer som en lavere risikopræmie, faldende energipriser, forbedret forbrugertillid og en stærk økonomisk vækst som understøttende elementer for aktierne i Europa.

PANTSYSTEMSELSKAB TOPPEDE

Helt i toppen af det brede indeks endte Tomra efter et solidt regnskab for fjerde kvartal af 2024.

Her realiserede den norske pantautomatproducent en omsætning på 398 mio. euro og et driftsoverskud på 75 mio. euro.

Det var en stærk præstation, der også var bedre end ventet, skriver Jefferies' analytiker Adela Dashian ifølge Bloomberg News.

Salgsvæksten var primært drevet af Tomras forretning inden for genbrug og fødevarer. På samme områder voksede ordrebogen også i kvartalet.

Tomra steg 12,8 pct. til 190,40 norske kr. på børsen i Oslo.

PUMPEVIRKSOMHED TIL BUNDS

Den italienske producent af blandt andet pumper og hydraulik Interpump endte i Stoxx600-bunden med et fald på 16,3 pct. til 39,44 euro. Det var det største fald i fem år ifølge Bloomberg News.

Aktien fik på hattepulden efter at have leveret regnskab, og handelen med aktien blev kortvarigt suspenderet et par gange grundet store udsving i dagens handel.

Driftsoverskuddet på 60,1 mio. euro skuffede en del i forhold til forventningerne hos to analytikere ifølge Bloomberg om 81,5 mio. euro. Omsætningen kom derimod ind som ventet, da den landede på knap 490 mio. euro. Interpump flagede også for, at begyndelsen af 2025 har været udfordrende.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:25 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:18 Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top
08:57 Sydbanks bestyrelsesformand træder tilbage
08:55 Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikansk rentereferat
08:52 Handelbanken sænker Genmabs kursmål
08:23 Aktier/tendens: Flad åbning i sigte - ALK og NNIT skal vurderes for tal
08:14 Netcompany får sin tredje ordre fra et nationalt lægemiddelagentur
07:57 ALK-Abellós tabletvaccinerne slår forventningerne i fjerde kvartal - bundlinjen skuffer
07:50 Europas største bank lander større end ventet overskud
07:38 Råvarer: Oliepriserne stiger på forsyningsbekymringer i USA og Rusland