Tennant-aktie står til stigning efter højere salg - men lavere ordrebog lurer
Den amerikanske producent af rengøringsmaskiner Tennant har løftet salget i de sidste måneder af 2024, men en lavere ordrebog lurer.
Det får selskabet til at forudse dalende salgstal allerede i 2025.
Det skriver Bloomberg News, efter at selskabet fremlagde regnskab sent mandag.
Ikke desto mindre tager investorerne godt imod tallene, og aktien sendes op med 1,1 pct. i det amerikanske formarked.
Tennant har i fjerde kvartal solgt for 328,9 mio. dollar, hvilket er en vækst på 5,6 pct. sammenlignet med året før. Analytikerne havde ventet en omsætning på 323 mio. dollar, viser estimater ifølge Bloomberg.
Den justerede indtjening per aktie er 1,52 dollar, hvor analytikerne havde ventet 1,37 dollar.
I 2025 forudser selskabet, der er konkurrent til danske Nilfisk, en stabil efterspørgsel uden for Amerika og Stillehavsregionen.
- Det vil dog ikke fuldt ud kunne afhjælpe faldet i ordrebogen sammenlignet med året inden, og det resulterer i et fald i det organiske salg på 1-4 pct. i faste valutakurser, skriver Tennant i regnskabet ifølge Bloomberg.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›