Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker

Udgivet den 10-03-2025  |  kl. 12:41  |  
Arkiv: Foto

Der mangler lidt "wow-faktor" over Novo Nordisks seneste fase 3-data med Cagrisema, der er offentliggjort mandag kort før middag.

Nogenlunde sådan lyder vurderingen hos Sydbank oven på resultaterne fra Novos fase 3-studie, Redefine 2, for midlet Cagrisema.

Studiet, der er gennemført i 1206 overvægtige type 2-diabetikere, viser et vægttab på 15,7 pct. efter 68 uger i Cagrisema-gruppen sammenlignet med placebogruppen, der tabte sig 3,1 pct.

Og det er resultater, som minder om de resultater, som Novos amerikanske rival, Eli Lilly, har vist med sit allerede markedsførte middel Zepbound, konstaterer Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen.

- Jeg synes egentlig, at det er pæne data. 15,7 pct. efter 68 uger er bestemt et pænt vægttab.

- Problemet er bare, at det også er, hvad Zepbound har vist i Surmount 2-studiet, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Han understreger, at man skal være varsom med at sammenligne resultater på tværs af studier, da patientgrupperne kan adskille sig fra hinanden.

Samtidig har Novo i studiet givet patienterne mulighed for fleksibel dosering og derved selv afgøre, om de ønskede at gå op i dosis. Efter 68 uger var 61,9 pct. patienterne i Novo-studiet i behandling med højeste dosis, som alt andet lige giver det højeste vægttab.

Men vælger man alligevel at sammenligne med resultater fra Lillys Zepbound-studie i overvægtige type 2-diabetikere, er der tale om meget ens resultater, påpeger Søren Løntoft Hansen.

- Så vi får set nogle data, der er konkurrencedygtige, men som måske ikke adskiller sig væsentligt fra Zepbound. Og det tror jeg ud fra et aktiemæssigt perspektiv, var det markedet gerne havde set, siger Søren Løntoft Hansen om mandagens kursreaktion.

Novo-aktien falder således 6 pct. til 562 kr. mandag ved 12.30-tiden.

ANDET AF FIRE STUDIER

Redefine 2-studiet er det andet offentliggjorte studie af i alt fire i fase 3-programmet, som allerede har vakt stort postyr på aktiemarkedet.

Novo skuffede således stort med det første Cagrisema-studie, Redefine 1, der kort før jul udløste et kursfald i aktien på næsten 21 pct.

Det skete, da Redefine 1 gennemført i 4600 patienter med svær overvægt viste et vægttab på 22,7 pct., og dermed ikke levede op til Novos egne ambitioner om et vægttab på mindst 25 pct.

Også de resultater er af analytikere blevet betegnet som på linje med Lillys Zepbound.

Hvilket af de to midler, der muligvis er bedst, får investorerne større indblik i senere, da et af de fire fase 3-studier, Novo gennemfører med Cagrisema, er et sammenligningsstudie med Lillys vægttabsmiddel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen