ØMUVALG - Danmark opfyldte heller ikke i februar ØMUens inflationskrav
København--20. marts--NetPosten--Heller ikke i februar lykkedes det for Danmark at opfylde inflationskravet til deltagelse i ØMUen. Det skyldes bl.a., at ikke-ØMU-landet Sveriges inflation over de sidste 12 måneder kun har været på 0,7 pct. i gennemsnit. Hvis ikke Sverige havde talt med, så havde Danmark opfyldt kravene.
Danmark havde således i februar en gennemsnitlig inflation på 2,3 pct., mens summen af de tre laveste land, som er Sverige (0,7 pct.), Østrig (0,7 pct.) og Frankrig (0,8 pct.) plus 1,5 pct. kun giver 2,2 pct.
I marts ventes Danmark at få et mindre hop i inflationen, og dermed er der altså heller ikke udsigt til, at Danmark opfylder inflationskravene i den måned.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›