ECB's renteforhøjelse kan kvæle den økonomiske vækst i Euroland
København--5. oktober--NetPosten--Med den europæiske centralbanks (ECB) renteforhøjelse i dag er der fare for, at højere låneomkostninger vil kvæle den økonomiske vækst i Euroland, som i forvejen viser vigende tendenser, skriver Bloomberg torsdag i en kommentar til renteforhøjelsen. Tilliden blandt topledere og forbrugere i Euroland faldt ifølge Eurostat i september til det laveste niveau i 9 måneder.
ECB hævede uventet renten for syvende gang inden for et år i et forsøg på at styrke euro-kursen og bekæmpe inflationen i Euroland.
- Væksten i Europa har toppet, så det er på plads at mane til forsigtighed, når det handler om stigende renter, siger Klaus Schruefer, økonom hos BfG Bank i Frankfurt.
Eurolands økonomi, som svarer til ca. 3/4 af den amerikanske, forventes at vokse med ca. 3,4 pct. i 2000, hvilket er den højeste vækst i 10 år. Det er dog mindre end de over 5 pct. dan amerikanske økoinomi forventes at vokse med. Derudover forventes væksten i Euroland at falde i 2001, siger analytikere Bloomberg har talt med.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›