Fusion mellem Danske og Real DK presser Nykredit
København--6. oktober--NetPosten--Fusionen mellem Realkredit Danmark og Danske Bank har sat Nykredit under pres, skriver Jyllands-Posten. Men det afviser Nykredits koncernchef, Mogens Munk Rasmussen, som efter brylluppet ikke kan undgå at skulle tage stilling til en række spørgsmål vedrørende koncernens kommende kurs.
Mogens Munk Rasmussen mener ikke, at størrelsen er det afgørende. Han henviser til, at Nykredit stadig sidder på en fjerdedel af det danske kreditmarked, og koncernen agter at tackle konkurrencen forfra - og med sindsro.
Nykredits svaghed er, at koncernen mangler et bredt net af bankfilialer, der kan skubbe lån ud til kunderne, men Nykredit forudser, at filialerne vil blive mindre vigtige i fremtiden. Kunderne vil i stigende omfang handle via Internet og telefon. Derfor har koncernen ikke umiddelbart planer om at ende som realkredithjul på en bankvogn, erkklærer koncernchefen.
Alligevel siger han, at "det er umuligt at sige om vi er fusioneret om et par år", og han er nu parat til at gå efter de kunder, der efter fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark måtte falde fra.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›