Skan. Tobak. 12 mdr.: Overskud f.s. 1.112,1 mio. kr. (1.040,2 mio)
På et bestyrelsesmøde den 31. oktober 1996 har Skandinavisk Tobakskompagnis bestyrelse behandlet og godkendt regnskabet for 1995/96 for ST og ST-koncernen.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, at ST-koncernen opnåede et tilfredsstillende resultat, idet overskuddet før skat blev 1.112,1 mio. kr. mod 1040,2 mio. kr. i 1994/95.
ST-Koncernens andel af resultatet efter skat udgør 714,9 mio. kr. mod 681,3 mio. kr. i 1994/95.
Koncernens omsætning har i regnskabsåret udgjort 15.507,5 mio. kr. mod 14.531,2 mio. kr. året før.
I lighed med sidste år foreslår bestyrelsen et udbytte til aktionærerne på 180 pct. af aktiekapitalen, svarende til et udbytte på 555,5 mio. kr.
Alle de operative datterselskaber har haft tilfredsstillende resultater, med undtagelse af Lekkerland, hvis årsresultat er negativt påvirket af engangsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med fusionen af det tidligere Lekkerland samt Imgros. Synergieffekterne ved fusionen forventes først at vise sig i 1996/97.
Eksporten af koncernens tobaksprodukter udvikler sig fortsat positivt. Salget af fabriksfremstillede cigaretter på det indenlandske marked steg med 1,7 pct. medens salget af øvrige tobaksprodukter faldt i lighed med tidligere år. Koncernens markedsandele var stort set uændrede.
I det kommende år forventes ST-koncernen at få en indtjening på niveau med 1995/96.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›