INTERVIEW - NeuroSearch: Sandsynligt med mere børskapital i år eller næste år
København--8. marts--NetPosten--Burn-raten i NeuroSearch er nu så høj, at det er sandsynligt, at selskabet henter yderligere kapital på børsen i år eller næste år. Det sagde adm. direktør Jørgen Buus Lassen torsdag i en kommentar til NetPosten i forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet.
Selskabet har hidtil meldt ud, at man forventer at have en gennemsnitlig burn-rate på 75 mio. kr. pr. år, men med et forventet underskud på 90 mio. kr. i 2001 og udsigt til yderligere aggressive markedstiltag i de kommende år, vil det være fornuftigt for virksomheden at hente yderligere kapital. Ved udgangen af 2000 havde selskabet en egenkapital på 346,9 mio. kr., og har dermed udsigt til en egenkapital på kun 250 mio. kr. ved udgangen af 2001.
De mange penge skal gå til to nye udviklingsprogrammer, som NeuroSearch virkelig tror på. Derfor ønsker selskabet at bringe de to programmer længere frem i udviklingsfasen, end hvad strategien tidligere har været, og det er mere omkostningskrævende.
Det foreslås derfor til generalforsamlingen, at bestyrelsen får bemyndigelse til at udstede nom. 20 mio. kr. nye aktier svarende til 1 mio. stk. aktier. Med det nuværende kursniveau ca. en kvart mia. kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›