Handelsbanken: Pres på lange renter

Udgivet den 25-03-2002  |  kl. 14:44  |  

Som følge af Påsken vil danske investorer sandsynligvis forholde sig afventende i den kommende uge, hvorfor de danske obligationer ventes at følge udlandet, skriver Handelsbanken i sine ugentlige kommentarer.

Her presser de stærkere økonomiske nøgletal og højere end ventet inflation de lange renter op samtidig med, at presset på centralbankerne øges.

De stærkere tal fra USA ventes at fortsætte. Ordreindgangen af varige forbrugsgoder ventes at stige pænt, og en overraskelse her kan måske forekomme, idet RyanAir i slutningen af januar afgav en meget stor flyordre til Boing. Endvidere skønnes Chicago PMI for marts a
udvise en mindre fremgang efter den store fremgang i februar.

Alle tal peger på en fortsat fremgang i industrien. Tallene vedrørende omsætningen på ejendomsmarkedet forventes under et at understrege det høje niveau fra de kommende måneder.

Salget af eksisterende huse vurderes at udvise et mindre fald, mens salget af nye boliger ventes at stige markant efter det store fald i januar.
Forbrugertilliden ventes at stige yderligere i marts, en stigning som allerede er indikeret i Michigan Consumer Sentiment indekset. Endelig ventes privatforbruget igen at stige mere end indkomsterne, hvorfor der også for forbrugerne under et bliver tale om en understregning af de bedrede økonomiske forhold gennem de seneste måneder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder