Össur løfter salg og bundlinjen markant i tredje kvartal

Udgivet den 24-10-2023  |  kl. 09:02  |  
Arkiv: Foto

Den islandske proteseproducent Össur har løftet salg og indtjening markant i tredje kvartal.

Det fremgår af selskabets regnskab tirsdag.

På bundlinjen endte Össur med et overskud på 13,9 mio. dollar mod 6,7 mio. dollar i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 107 pct.

Af regnskabet fremgår det dog, at selskabet i den sammenlignelige periode havde øgede udgifter.

Salget landede på 193 mio. dollar mod 177 mio. dollar i tredje kvartal sidste år.

Salgsfremgangen betyder en organisk vækst på 7 pct.

- Vi er på rette vej i forhold til at nå vores ambition om at vokse 7 til 10 pct. i lokal valuta i 2023 til 2027, på linje med vores strategi Growth'27, siger Sveinn Sölvason, der er administrerende direktør, i forbindelse med regnskabet.

Særligt protesedivisionen klarede sig godt i tredje kvartal. Salget endte på 101 mio. dollar, hvilket svarer til en organisk vækst på 12 pct.

Geografisk klarede Össur sig bedst i EMEA - Europa, Mellemsøsten og Afrika - og Americas regionerne, hvor den organiske vækst endte på henholdsvis 9 pct. og 6 pct.

I APAC - Asien, Stillehavet - regionen var den organiske vækst minus 3 pct. Ifølge regnskabet skyldes tilbagegangen et ekstraordinært godt resultat for regionen i den sammenlignelige periode og afmatningen i den kinesiske økonomi.

Omsætningen endte på 192,9 mio. dollar mod 176,7 mio. dollar i samme periode sidste år. Driftsresultatet (EBITDA), før særlige poster landede på 36,3 mio. dollar sammenlignet med 34,9 mio. dollar.

Össur fastholder sine forventninger til regnskabsåret om en organisk vækst på 4 til 8 pct. og en driftsmargin (EBITDA) før særlige poster på 17 til 20 pct.

Tabel over Össurs regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio. USD Q3 2023 Q3 2022 FY 2022
Omsætning 192,9 176,7 718,6
Bruttoresultat 119,0 108,1 439,7
EBITDA f.s.p. 36,3 34,9 128
EBITDA-margin f.s.p (pct.) 19 20 18
Resultat før skat 18,0 8,6 56,2
Nettoresultat 13,9 6,7 43,2

Össurs forventninger til 2023:

Pct. Ved Q3 2023 Før Q3 2023
Omsætningsvækst (organisk) 7-8 7-8
EBITDA-margin f.s.p 17-20

17-20

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder