ØK sælger selskab i Ecuador og opjusterer

Udgivet den 06-10-2003  |  kl. 10:13  |  

ØK har indgået en kontrakt om salg af det 100 pct.-ejede datterselskab ECUADASA i Ecuador til Productora de Alimentos C.A., der er en førende fødevarevirksomhed i Ecuador, for en samlet pris på ca. 143 mio. kr.

Transaktionen gennemføres med virkning fra 1. september 2003 og giver ØK en regnskabsmæssig gevinst på 71 mio. kr. ØK opjusterer derfor forventningerne til årets resultat tilsvarende, dog med fradrag af en reduktion i det forventede primære driftsresultat for resten af året på 9,5 mio. kr. som følge af, at den forventede indtjening i ECUADASA falder bort.

Dermed hæver ØK sit skøn for det primære driftsresultat til ca. 361,5 mio. kr. fra før 300 mio. kr.

ECUADASA er markedsleder inden for forædlede kødprodukter i Ecuador og engageret i både opdræt af svin, slagtning, produktion, distribution, salg og markedsføring. Selskabet har de seneste 3 år leveret 2-cifret vækst i såvel omsætning som indtjening, og selskabets gode resultater, fortsatte potentiale og de aktuelle markedsbetingelser har skabt gode betingelser for, at ØK har kunnet afhænde aktiviteterne på meget tilfredsstillende vilkår.

Køber har gennemført due diligence, og den endelige købsaftale er underskrevet. Betalingen af transaktionen vil ske i to trancher – den første svarende til 79,4 mio. kr. betales ved handlens afslutning, og den anden på 63,5 mio. kr. betales 1 år efter.

Den endelige aftale er betinget af, at køber stiller sikkerhed for den afsluttende betaling på 63,5 mio. kr. Sikkerheden vil bestå af et depot i en international banks lokale filial og pant i aktierne i ECUADASA.

Tilbage i den strategiske forretning, EAC Foods, er herefter udelukkende aktiviteterne i Venezuela, der i 2002 udgjorde 90 pct. af EAC Foods’ samlede omsætning og 70 pct. af driftsresultatet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet