Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 07:51  |  

Oliepriserne stiger en smule fredag morgen efter investorerne afvejer et stort fald i de amerikanske råolielagre og en udskydelse af Opec+-landenes produktionsstigninger mod blandede amerikanske beskæftigelsesdata.

Det skriver Reuters.

- Råolien steg, da positive signaler opvejede den negative stemning, der har grebet markedet i de seneste dage, siger Daniel Hynes, der er analytiker hos ANZ Research.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 72,71 dollar mod 73,98 dollar torsdag eftermiddag, men 72,57 dollar torsdag aften kl. 20. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,16 dollar mod 70,60 dollar torsdag eftermiddag, men 68,95 dollar torsdag aften kl. 20.

Data fra torsdag viste, at de amerikanske råolielagre i sidste uge faldt med 6,9 mio. tønder til 418,3 mio. tønder, hvilket er det laveste niveau i et år.

Oliepriserne blev desuden støttet af Organisationen for Olieeksporterende Lande og dets allierede, Opec+, som torsdag blev enige om at udskyde en planlagt stigning i olieproduktionen. Producentgruppen uddyber desuden, at de også overvejer at sætte stigningerne på pause eller vende dem om, hvis det bliver nødvendigt.

De seneste økonomiske nøgletal fra USA gav en vis lettelse om økonomiens sundhed til et marked, der leder efter spor på rentelettelser fra Federal Reserve.

Aktiviteten i den amerikanske servicesektor var stabil i august, men beskæftigelsesfremgangen aftog, hvilket fortsat er i overensstemmelse med et aftagende arbejdsmarked.

De blandede signaler fra jobmarkedsindikatorerne tyngede desuden dollaren, som faldt til det laveste niveau i en uge. Den svagere dollar gør olie billigere for købere, der bruger andre valutaer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2518,52 dollar mod 2508,81 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe