Økonomer om inflationstal fra USA: Centralbanken kan stadig ikke ånde lettet op

Udgivet den 10-08-2023  |  kl. 14:52  |  

Den amerikanske centralbank har stadig grund til at holde skarpt øje med inflationen. Det vurderer økonomer oven på torsdagens imødesete prisrapport, der viser, at inflationen tiltog en smule i juli, men trods alt lå lidt lavere end frygtet.

Samlet steg de amerikanske forbrugerpriser med 3,2 pct. i juli i forhold til samme måned året før.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 3,3 pct. efter en inflationstakt på 3,0 pct. i juni.

- Der var ikke den store ændring i de amerikanske inflationstal. Den overordnede inflation steg en anelse, mens kerneinflationen aftog marginalt. Der mangler lige det sidste, inden de ånder lettet op i den amerikanske centralbank, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Heller ikke Nykredits chefstrateg, Frederik Engholm, mener endnu, at centralbankens beslutningstagere vil have ro i maven.

- Centralbank-chef Powell har udtrykt, at man ser igennem den aftagende inflation i boligudgifter og kigger på den resterende del af servicesektoren eksklusive energi. Den viser stadig en for høj inflation, selv om tendensen over de sidste måneder egentlig er udmærket, vurderer Frederik Engholm.

Han peger desuden på, at centralbanken holder godt øje med arbejdsmarkedet.

- Og der er stadig så meget kul på, at Federal Reserve ser det for uforeneligt med inflation på målsætningen på 2 pct. Derfor kan en yderligere renteforhøjelse senere på året ikke udelukkes, selv om det ikke er vores forventning, skriver Frederik Engholm i et notat.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriser, så steg de med 4,7 pct. i juli sammenlignet med samme måned et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,2 pct.

Økonomerne havde ventet stigninger i kerneforbrugerpriserne på netop 4,7 pct. på årsbasis og 0,2 pct. på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt