Økonomien i landbruget i fremgang
Det danske landbrug blev i 2010 begunstiget med højere priser på især korn og mælk. De højere priser skyldes dels den spirende økonomiske vækst, der har fået efterspørgslen på fødevarer til at stige. Dels blev den globale høst efter alt at dømme mindre end høsten i 2009, ligesom væksten i den animalske produktion ser ud til at have været forholdsvis beskeden. Endelig styrkede den svage euro også dansk landbrugs konkurrenceevne.
Priserne på indsatsfaktorerne - f.eks. såsæd, arbejdskraft, foder og maskiner - er ikke steget i samme omfang.
- Vi kan se, at prisrelationen mellem landbrugsprodukter og indsatsfaktorer er øget i landbrugets favør med 3,6 procent fra 2009 til 2010. Og selv om produktiviteten ser ud til at være faldet lidt, da 2010-høsten ikke kan måle sig med rekordhøsten i 2009, så skønner vi, at indtjeningen alligevel er øget med 1,5 mia. kr. for landbrugssektoren som helhed, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut.
Forfatterne bag rapporten forventes samtidig, at det historisk lave renteniveau har reduceret nettorenteudgifterne med knap fire mia. kr. Restbeløbet til at aflønne landmandsfamilien selv og forrente egenkapitalen bliver herved positivt, idet det øges fra -1,9 til 3,7 mia. kr.
Udsigterne er derimod ikke så lyse for svineproducenterne. Svinepriserne er presset, og samtidig er der udsigt til højere foderpriser. Det betyder, at mange svineproducenter vil få røde tal på bundlinjen i 2011-regnskabet.
I agro- og fødevareindustrien var der i 2009 og 2010 igen en stigende indtjening oven på fødevarekrisen og finanskrisen, og der er tegn på, at tendensen fortsætter i 2011. Efter en grundlæggende debat om andelsselskabsformen besluttede Danish Crown i 2010 at stifte et aktieselskab, mens Arla Foods fastholdt andelsselskabsmodellen. Debatten afslørede både styrker og svagheder ved andelsejet i agro- og fødevareindustrien.
I et kapitel om op- og nedture i priserne på landbrugsejendomme konstaterer forskerne, at dansk landbrug er på vej ud af den indtjeningsmæssige krise, der satte ind i 2008, og som har betydet et fald i ejendomspriserne med 33 procent. Ejendomspriserne vurderes dog at have nået en foreløbig bund, og der opfordres til, at landmænd og deres långivere ikke en gang mere medvirker til et alt for højt prisniveau på landbrugsejendomme.
I rapporten er der endelig et kapitel om Landdistriktsprogrammet 2007-2013, hvor forskerne undersøger, om vi får nok landdistriktsudvikling for pengene. Konklusionen er bl.a., at effektiviteten af landdistriktspolitikken sandsynligvis kan blive skærpet gennem en mere præcis målretning af virkemidlerne.
Rapporten Landbrugets Økonomi 2010 offentliggøres fredag den 11. februar 2011 på Fødevareøkonomisk Instituts hjemmeside.