ØMUVALG - Tæt opløb mellem ja- og nej-siden

Udgivet den 04-09-2000  |  kl. 09:23  |  

København--4. september--NetPosten--Danskerne er fortsat splittet i spørgsmålet om den fælles mønt, og vælgerne er nu delt i to næsten lige store halvdele. Status er 42 pct for og 43 pct. imod, skriver Berlingske Tidende mandag.

Ifølge en undersøgelse fra Gallup er de 18-20-årige lige så splittet i spørgsmålet som resten af befolkningen. 47 pct af de unge vil stemme nej til euroen, mens 43 pct vil stemme ja. Især de mandlige vælgere er positivt stemt. 46 pct af de unge mænd vil umiddelbart stemme ja mod kun 39 pct af de unge kvinder. Blandt modstanderne har 52 pct taget endelig stilling, mens 46 pct endnu er i tvivl. På tilhængersiden er 55 pct. sikre i deres sag, mens 44 pct. tvivler.

Udgivet af: NPinvestordk