30-årige efterkommere har lavere uddannelse
Ved starten af 2009 var det 55 pct. af de 30-årige kvindelige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det oplyser Danmarks Statistik.
Den tilsvarende andel var 79 pct. blandt 30-årige kvinder med dansk oprindelse. Forskellen mellem mændene er endnu større, idet kun 42 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 73 pct. af de 30-årige mænd med dansk oprindelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en uddannelse ud over grundskolen eller det gymnasiale niveau.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/16406