Abercrombie skuffer med regnskabet for første kvartal

Udgivet den 24-05-2013  |  kl. 14:02  |  

Abercrombie & Fitch, som driver modetøjsforretninger primært henvendt til teenagere, har aflagt regnskab for første kvartal, hvor salget skuffer markant og hvor underskuddet er større end ventet. Aktien indikeres 10,7 pct. lavere i det amerikanske førmarked til 48,55 dollar.

Abercrombie & Fitchs salg faldt 9 pct. i de 13 uger der sluttede 4. maj, til 838,8 mio. dollar, hvilket skuffede i forhold til analytikernes forventning på 940,8 mio. dollar. Den sammenlignelige salgsvækst faldt 15 pct. i kvartalet sammenlignet med et estimeret fald på 7,8 pct., salget i voksenafdelingen faldt 13 pct. sammenlignet med det ventede fald på 9,8 pct.

Salget i Holister-butikkerne faldt 18 pct., hvilket også skuffede i forhold til analytikerkonsensus på 9,1 pct., mens der til gengæld var fremgang at spore for Kids-afdlingen, der viste en stigning på 5 pct., hvilket oversteg forventningerne om et fald på 0,6 pct. Selskabets problemer på toplinjen skyldes flere store lagermangler samt eksternt pres.

Indtjeningen eksklusive ekstraordinære poster viste et tab på 9 cent per aktie, hvilket også skuffede i forhold til analytikerprognosen på et tab på 5 cent per aktie. Bruttomarginalen blev på 65,9 pct.

For andet kvartal ventes den sammenlignelige en EPS-indtjening på 28-33 cent per aktie sammenlignet med analytikerprognosen på 29 cent per aktie. For helåret sænkes forventningerne til indtjeningen til 3,15-3,25 dollar per aktie fra 3,35-3,45 dollar per aktie sammenlignet med analytikerkonsensus på 3,50 dollar per aktie.

Udgivet af: NPinvestordk