Afgørelse fra Procesbevillingsnævnet

Udgivet den 09-10-2015  |  kl. 14:00  |  

I forlængelse af fondsbørsmeddelelse af den 13. maj 2015 oplyses det hermed, at vi i dag har modtaget meddelelse om, at Procesbevillingsnævnet har truffet afgørelse om, at nedennævnte sag kan indbringes for Højesteret af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

SØIK tiltalte i 2013 i en principiel sag Ringkjøbing Landbobank samt en af bankens medarbejdere for at have medvirket til kursmanipulation og for at have overtrådt underretningspligten til Finanstilsynet, jf. Værdipapirhandelsloven § 37, stk. 6.

Sagen omhandlede én handel til DKK 30.000 i en meget illikvid ejendomsobligation foretaget ultimo 2011. Handlen lå inden for obligationens kursspread på handelstidspunktet.

Både ved domsafsigelsen ved Byretten i Herning i oktober 2014 og ved domsafsigelsen i Vestre Landsret i Viborg i maj 2015 blev banken og bankens medarbejder pure frifundet i begge ovennævnte punkter.

Vi er uforstående over for Procesbevillingsnævnets afgørelse, og vi finder ikke, at en sag, der har været behandlet ved to uafhængige retsinstanser med en pure frifindelse til følge ved begge instanser bør bringes videre i det juridiske system.

 

Med venlig hilsen

Ringkjøbing Landbobank

   

John Fisker             Jørn Nielsen

Vedhæftede filer:

Procesankenævnet indbringelse DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder