Aftale om våbenhvile tynger rederiaktier på udsigt til lavere fragtpriser

Udgivet den 16-01-2025  |  kl. 07:44  |  

Der er indgået aftale om våbenhvile i Gaza, og det tynger torsdag morgen de asiatiske rederiaktier.

Årsagen er, at våbenhvile også skubber til forventningerne om, hvornår man igen kan benytte sig af skibsruterne i Det Røde Hav og Suezkanalen, som er væsentligt kortere end de sejlruter, der benyttes lige nu.

De lange sejlruter trækker kapacitet ud af markedet, og det får fragtpriserne til at stige. Derfor betyder mere fred i Mellemøsten også, at markedet spekulerer i, at det kan få raterne til at falde.

Rederierne Kawasaki Kisen Kaisha, Nippon Yusen og Mitsui OSK Lines, der alle er noteret i Japan, ser aktierne dykke 2-3 pct. torsdag morgen. Hertil falder kinesiske Cosco 0,9 pct.

Aftalen om våbenhvile står til at begynde søndag, skriver flere medier. Krigen mellem Israel og Hamas har stået på siden oktober 2023 og ikke længe efter begyndte man at se angreb på kommercielle skibe i Det Røde Hav. Det fik efter længere tid med usikkerhed de største rederier til at omdirigere deres skibe, så de i stedet nu sejler syd om Afrika.

Derfor ventes aftalen også at kunne få betydning for A.P. Møller-Mærsk og de øvrige europæiske rederier, hvor handlen endnu ikke er startet.

- En våbenhvile i Mellemøsten kan være forløberen til en varig fredsløsning, som endnu er langt væk. Investorerne vil dog formentlig tage udgangspunkt i, at det midlertidige sandsynligvis bliver varigt plus/minus. Derfor er det sandsynligt, både at raterne vil begynde at falde, og at investorerne vil forblive forbeholdne med hensyn til at købe ind i A.P. Møller-Mærsk-aktien. Også selv om prisfastsættelsen nærmer sig det niveau, hvor den normalt ikke går lavere, skriver Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret
09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme