Aktier/åbning: Investorer samler op i Novo Nordisk efter nedturs uge presset af Zealand

Udgivet den 13-03-2025  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

Investorerne samler aktier op i Novo Nordisk torsdag morgen, hvor en svær uge kan blive set som en købsmulighed.

Aktien har været under pres efter flere aftaler til udfordrere på fedmeområdet, herunder Zealand Pharma, der onsdag blev sendt på himmelflugt.

Med en stigning på 38 pct. tog aktien det største hop på en enkelt dag nogensinde for et C25-selskab. Den kom efter nyheden om en milliardaftale af den helt store slags med medicinalkæmpen Roche. Torsdag sendes Zealand til bunds.

I bunden af C25-indekset er Pandora desuden under teknisk pres, som skyldes udbetaling af udbytte.

Samlet er stemningen let negativ blandt eliteaktierne, og C25-indekset dykker 0,3 pct. til 1745,60 fra start. Onsdag endte det i plus med 0,4 pct.

ZEALAND FÅR KØBSANBEFALING EFTER STOR AFTALE

Anbefalingen af aktien i Zealand Pharma er onsdag blevet løftet positive til "køb" fra neutrale "hold" af SEB Bank.

Kursmålet er sideløbende også blevet sat op med 6 pct. til 850 kr. fra førhen 800 kr., viser data fra Bloomberg News.

Også DNB har skruet på kursmålet og løfter til 1150 kr. fra 1010 kr., mens anbefalingen "køb" gentages.

Zealand Pharma var den helt store kursraket onsdag og kunne notere sig den største endagsstigning for en aktie i C25-indeksets historie. Den skete efter efter nyheden om en aftale med Roche for det mulige vægttabsmiddel Petrelintid.

Aktien steg samlet 37,9 pct. over dagen, og dermed slog Zealand Pharma sin egen rekord blandt C25-selskaberne, da selskabet også stod for den hidtidige kursrekord med sin stigning 26. februar 2024 på 35,7 pct.

Torsdag lader investorerne imidlertid til at hive gevinster ud, og aktien dykker 3,5 pct. til 650,50 kr.

Som et led i aftalen vil Zealand Pharma modtage 1,65 mia. dollar - svarende til 11,28 mia. kr. - i forudbetaling, mens den samlede aftale har en potentiel værdi af op mod 5,3 mia. dollar.

Der er registreret 16 finanshuses anbefalinger af aktien i Zealand Pharma, ifølge Bloomberg News. Heraf er 13 positive, tre er neutrale, og ingen er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 927 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på næsten 40 pct.

KØBSMULIGHED I NOVO

For fedmekollegaen Novo Nordisk var aftalen imidlertid negativt nyt, og de seneste dages kursderoute giver mulighed for en god handel.

Det vurderer finanshuset Kepler Cheuvreux, som ifølge Bloomberg News har hævet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold".

Novo-aktien krydsede onsdag en kedelig milepæl efter femte handelsdag i træk med fald. Kursen er nu mere end halveret fra toppunktet på 1028 kr. i juni sidste år. Dengang var markedsværdien af Novo over 4500 mia. kr., mens nu er faldet til lidt over 2250 mia. kr. Alene onsdag faldt markedsværdien med lidt over 100 mia. kr.

Aktien stiger torsdag 2,2 pct. til 518,80 kr., som giver en plads i toppen af C25-indekset. Der er efter 10 minutter handlet lige omkring 700.000 Novo-aktier.

COLOPLAST FÅR HØJERE ANBEFALING

Coloplast har fået løftet anbefalingen til "neutral" fra "underperform" hos amerikanske JPMorgan.

Kursmålet på 700 kr. fastholdes, fremgår det af data fra Bloomberg News.

JPMorgan har haft en negativ anbefaling af aktien siden 11. maj 2023.

Coloplast-aktien falder 0,4 pct. til 727 kr.

Også Pandoras aktionærer har lidt at se frem til torsdag, hvor der fragår et udbytte på 20 kr. per aktie. Det kan sætte aktien under teknisk pres.

Pandora-aktien smider 2,8 pct. - svarende til 31 kr. - til 1097,50 kr.

Hertil er Roblon, Columbus, Fast Ejendom og Firstfarms regnskabsaktuelle torsdag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april
11:01 Roblon fastholder prognosen efter første kvartal på linje med forventningerne
10:44 Intel går til vejrs: Valg af ny topchef høster analytikerroser
09:59 Columbus kigger fortsat efter ny ejer
09:44 Analytikere spår nye højder for guldpriserne fra Trumps toldregime
09:16 Aktier/åbning: Investorer samler op i Novo Nordisk efter nedturs uge presset af Zealand
08:56 Novo får købsanbefaling hos Kepler efter markant kursfald
08:55 Zealand Pharma får løftet kursmålet med 14 pct. af DNB efter milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Mindre rentefald før producentpriser og vigtige forhandlinger
08:16 Budweisers asiatiske forretning skal skære tusindvis af stillinger
08:11 Aktier/tendens: Zealand i fokus efter rekord mens Coloplast kan stige på anbefaling
07:30 Råvarer: Flade oliepriser på trods af geopolitisk usikkerhed
07:21 Obligationer/tendens: Mindre kursfald i sigte før producentpriser og vigtige forhandlinger
07:02 Aktiekorrektionen i USA lakker mod enden mener JPMorgan