Råvarer: Flade oliepriser på trods af geopolitisk usikkerhed
Oliepriserne ligger fladt torsdag morgen oven på gårsdagens handel, hvor både Brent- og WTI-noteringen steg 2,0 pct. Priserne blev i onsdag løftet af strammere lagertal fra USA, som viste, at der blev trukket omkring 5,9 mio. fra lagrene mod de forventede 1,9 mio.
- Faldende amerikanske benzin-og-diesellagre øgede forventningerne til en sæsonbestemt stigning i efterspørgslen i foråret, men bekymringer om de globale økonomiske konsekvenser af toldkrige tyngede markedet, siger Hiroyuki Kikukawa, som er chefstrateg i Nissan Securities Investment, og tilføjer:
- Med stærke og svage faktorer, der udvikler sig samtidig, er det blevet vanskeligt for markedet at læne sig entydigt i den ene eller den anden retning.
Handlerne har også været nervøse på baggrund af udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Onsdag truede han med at eskalere den globale handelskrig med yderligere straftold på varer fra EU. Det kom som følge af, at EU havde varslet et modsvar til de tidligere toldsatser, som den amerikanske administration har implementeret.
Opec+, Organisation af Olieeksporterende Lande og dens allierede, har udmeldt, at Kazakhstan blandt andet har været i spidsen for en betydelig stigning i olieeksporten i februar, hvilket udfordrer Opec+-landenes kontrol over priserne. Den globale olieefterspørgsel er ifølge analytikere fra JPMorgan 102,2 mio. tønder dagligt, hvilket er en fremgang på cirka 1,7 mio. tønder sammenlignet med samme dato sidste år.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 70,90 dollar mod 70,90 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 67,59 dollar mod 67,84 dollar torsdag eftermiddag.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2943,90 dollar mod 2928,62 dollar onsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›