Zealand Pharma får løftet kursmålet med 14 pct. af DNB efter milliardaftale

Zealand Pharma får efter onsdagens milliardaftale med schweiziske Roche og den største stigning i C25-indeksets historie løftet sit kursmål med 14 pct. til 1150 kr. fra 1010 kr. af det norske finanshus DNB.
Analytiker Rune Majlund Dahl gentager i samme ombæring anbefalingen "køb", viser data fra Bloomberg News.
Zealand Pharma-aktien bragede onsdag gennem lydmuren med en stigning på 37,9 pct. til 674 kr. efter offentliggørelsen af en partnerskabsaftale med schweiziske Roche om fedmemidlet Petrelintid.
Som led i aftalen vil Zealand modtage 1,65 mia. dollar - svarende til 11,28 mia. kr. - i forudbetaling, mens den samlede aftale har en potentiel værdi af op mod 36,2 mia. kr.
Zealand-aktien har været under stort pres på børsen de seneste uger og ligger - trods onsdagens astronomiske stigning - fortsat 5,8 pct. nede siden årsskiftet.
Det nye kursmål indikerer et potentiale på 70,6 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs 674 kr.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›