Aktier/åbning: Marginale udsving på ventet stille dag

Udgivet den 01-05-2012  |  kl. 09:17  |  

Det danske aktiemarked er tirsdag åbnet stort set uændret. Der må forventes en dag med meget lav aktivitet, da hovedparten af markederne i Europa holder lukket på grund af arbejdernes internationale kampdag. Børserne i Tyskland, Sverige og Frankrig, er blandt dem, der holder lukket tirsdag, mens markederne i England og USA dog holder åbent.

Herhjemme ligger C20-indekset efter 15 minutters handel marginale 0,05 pct. lavere i niveau 458,53. Carlsberg har med en stigning på 1,2 pct. til kurs 490 indtaget toppen af listen over de aktier, der klarer sig bedst i indekset. Herefter følger Danske Bnak med en stigning på 0,8 pct. til kurs 92. I bunden ligger Novozymes med et fald på 0,5 pct. til kurs 146,7.

Forsikringsselskabet Tryg ligger derimod uændret i kurs 313,5. Aktien er blevet opjusteret hos analytikerne hos ABG Sundal Collier til "hold" fra "sælg", og kursmålet lyder nu på 310 kr. mod tidligere 290 kr.

Dantherm har aflagt regnskab tirsdag morgen, og her fastholder selskabet forventningerne til hele året. Aktien er åbnet 1,1 pct. lavere i kurs 18,3.

Rederiet Torm har endvidere - igen igen - fortalt, at det venter en forlængelse af en foreløbig aftale med bankgruppen og ejerne af indchartret tonnage. Torm og rederiets bankgruppe havde aftalt midlertidig henstand med betaling af afdrag og finansielle covenants indtil 30. april (mandag). Torm venter, at den foreløbige aftale med bankgruppen vil blive forlænget snarest, hedder det i meddelelsen. Torm ligger 0,1 pct. højere i kurs 2,06.

Analytikerne hos Berenberg har tilpasset sit kursmål for aktien i Chr. Hansen, der siden regnskabet den 19. april er steget med knap 10 pct. Det nye kursmål lyder på 160 kr. mod tidligere 137 kr., mens anbefalingen fortsat er neutral på "hold.". Aktien falder 0,2 pct. til kurs 155,5.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb