Aktier/åbning: Stille svag positiv start - ingen C25-bevægelser over 1 pct.

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 09:23  |  
Arkiv: Foto

Det danske aktiemarked åbner torsdag højere i kølvandet af onsdagens markante fald. Der er ved åbningen kun beskedne bevægelser i C25-aktierne - ingen rykker mere end 1 pct.

Samlet stiger C25-indekset torsdag efter omkring et kvarters handel 0,1 pct. til 1918,12 efter et markant fald onsdag på 2,1 pct. i 1916,41.

DEMANT FALDER IKKE VIDERE

Oven på kursnedturen til Demant onsdag efter tirsdagens nedjustering holder aktien torsdag ved åbningen niveauet. Aktien handles 0,1 pct. højere i 254,60 kr. efter et fald på knap 15 pct. onsdag.

Sent tirsdag nedjusterede selskabet forventningerne med baggrund i en svag udvikling i divisionerne Hearing Aids og Diagnostics, der har tabt væsentlige markedsandele inden for den forsikringsdækket behandling i USA. De tabte markedsandele fik Demant til at halvere prognosen for organisk vækst til 2-4 pct. fra 4-8 pct. Samtidig er forventningerne til driftsresultatet reduceret med 300 mio. kr.

GENMAB MED NYT FRA PARTNER

Genmabs har fået positivt nyt fra sin schweiziske partner Novartis. Novartis sælger et middel til behandling af multipel sklerose, der er baseret på Genmabs virkemiddel Ofatumumab. I første kvartal steg salget med 66 pct. til 637 mio. dollar. I andet kvartal steg det yderligere 25 pct. til 799 mio. dollar, og da Genmab modtager 10 pct. af salget i royalties, skæpper det ekstra godt i kassen, da salget var estimeret til at lande på 730 mio. dollar.

Genmab falder dog 0,4 pct. til 1821,50 kr.

Novo Nordisk, der stiger 0,3 pct. til 922,60 kr., blev onsdag klemt 5,4 pct. ned af schweiziske Roche, der fremlagde positive data fra et studie med en vægttabspille. Fedmebehandlingsprodukter har været Novo guldkalv i længere tid.

Kursfaldet onsdag ramte også Zealand Pharma, der også har nydt godt af medvind til den del af medicinalindustrien. Zealand falder dog 0,6 pct. til 850,50 kr. efter et fald onsdag på 8,4 pct.

Danske Bank aflægger regnskab for andet kvartal fredag morgen, og investorerne har dermed sidste chance for at positionere sig inden regnskabstallene. Aktien ligger torsdag uændret i 200,20 kr.

Banken opjusterede i begyndelsen af juni forventningerne til hele året, så det er mest detaljerne markedsdeltagerne vil koncentrere sig om. Danske Bank venter et overskud på 21-23 mia. kr. i år, hvor analytikerne estimereret overskud i år på 21,8 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel