Aktier / åbning: Falder en smule tilbage

Udgivet den 26-07-2013  |  kl. 09:45  |  

Det danske aktiemarked er åbnet lavere fredag, idet C20 Cap-indekset falder 0,1 pct. til 590,22. Det sker selvom der ses små stigninger i resten af Europa, efter en asiatisk handel, som var moderat positivt tidligere fredag. Der er fredag fokus på en række af de danske selskabers kunder eller konkurrenter.

DSV stiger 0,1 pct. til 145,7 kr. Den danske transport- og speditørkoncern har fredag morgen fået interessant nyt fra den schweiziske konkurrent Panalpina, som har leveret et stærkt regnskab i andet kvartal, hvor salget var lidt bedre end ventet, mens indtjeningen var klart bedre end ventet. Panalpina fik et salg på 1,73 mia. sfranc, hvilket var en fremgang fra 1,67 mia. sfranc for samme kvartal i fjor. Det blev til en EBITDA-indtjening på 52,1 mio. sfranc, hvilket var en fremgang fra 32,9 mio. sfranc. Driften (EBIT) steg til 40,3 mio. sfranc fra 22,2 mio. sfranc for samme kvartal i fjor. I søfragtdelen (Ocean freight) vandt Panalpina markedsandele, hvor Panalpina i andet kvartal fik en stigning i volumen på 5 pct. målt i teu i forhold til andet kvartal i fjor, og det var klart over markedsvæksten på 2 pct. Bruttoindtjeningen steg 8 pct. per teu, skrev Panalpina fredag morgen.

FLSmidth falder 1,3 pct. til 269,1 kr., efter at den franske FLSmidth-cementkunde Lafarge, som også er verdens største cementproducent, fredag morgen har fremlagt skuffende tal for det seneste kvartal, mens selskabet nedjusterede sin forventning til efterspørgselsvæksten efter cement i år. Lafarge fremviste et fald i omsætningen på 3 pct. til 4,11 mia. euro i andet kvartal, hvilket dog var helt på linje med analytikernes forventninger. EBITDA-indtjeningen hos Lafarge i første kvartal viste et dyk på 8 pct. til 922 mio. euro, hvilket var en anelse lavere end analytikernes forventninger på 937 mio. euro.

Den store franske Alk-Abello konkurrent Stallergenes var sent torsdag aktuel med sit regnskab for første halvår, hvor omsætningen er gået marginalt frem, mens driftsindtjeningen er faldet tilbage med over ti procent sammenlignet med året forinden. Stallergenes fastholder alligevel forventningerne til helåret i præsentationen for første halvår.  Alk-Abello falder fredag morgen 0,6 pct. til 448,5 kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile