AKTIER: APM og Vestas trak KFX ned - GN steg til sidst

Udgivet den 08-09-2003  |  kl. 17:04  |  

Det danske aktiemarked endte lavere, da der blev taget gevinst hjem i A.P.Møller-Mærsk og vindmølleaktien Vestas, men markedet kom godt op fra lavpunkterne sidst på dagen efter en bedre åbning på Wall Street.

Det toneangivende KFX-indeks sluttede mandagen 1,56 point (0,6 pct.) lavere i 250,64 efter at have ligget over 1,5 pct. lavere i 247,75 ved 13-tiden. Men USA åbnede højere, og det brød den negative stemning herhjemme. Ved det danske markeds lukning lå Dow Jones 0,8 pct. højere og Nasdaq 1,3 pct. højere.

AP Møller-Mærsk oplevede en negativ korrektion i aktiekursen, hvilket er en naturlig konsekvens af den seneste tids kursstigninger. Teknisk ligger Mærsk B stadig i optrend, selvom momentum (farten i stigningstakten) er taget af på dagsniveauet. APM-Mærsk B faldt med 2,2 pct. (1.000 kr.) til kurs 45.600, mens A-aktien faldt med 1,6 pct. (700 kr.) til kurs 43.700.

Vindmølleproducenten Vestas korrigerede ligeledes nedad med et fald på 3,2 pct. (4,50 kr.) til kurs 135. Kollegaen NEG Micon steg dog 0,5 pct. (50 øre) til kurs 96. Markedet venter på nyt fra USA omkring energiforhandlingerne, som meget gerne skulle udmunde i en ny pakke, der indeholder en forlængelse af skatterabatordningen til vindmøller, forhåbentlig for en 3-årig periode. Den nuværende ordning udløber ved årsskiftet.

Nasdaq's stigning efter åbningen gav GN Store Nord et spark bagi i den sidste times handel, og aktien steg 1 kr. (2,9 pct.) til kurs 35,00.

Aktiemarkedet er klar til at tage sig en pause, men efter korrektionen nedad vil et nyt bull-marked sætte ind. Det vurderer Merrill Lynchs chefanalytiker Dick McCabe.

McCabe vurderer, at den kommende korrektion vil gøre markedet klar til en ny etape i det cykliske opgangsmarked. Denne opgangsperiode vil starte senere i år og fortsætte ind i 2004, fremgår det af ugebrevet Global Research Highlights.

På resultatfronten har Merrill Lynch hævet sit skøn for driftsresultaterne i S&P 500-selskaberne. Årsagerne er den bedre stemning i økonomien, større overskudsgrader som følge af produktivitetsforøgelser, samt fald i enhedslønomkostningerne. Desuden bygger det på forventningen om, at dollaren vil svækkes betydeligt fra de nuværende niveauer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt