AKTIER: Danmark kom godt igen

Udgivet den 15-11-2011  |  kl. 17:00  |  

Det danske aktiemarked faldt tilbage tirsdag formiddag, men kom godt igen i løbet af eftermiddagen.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,2 pct. højere i 376,4.

Novo Nordisk og Mærsk B viste styrke med stigninger på omkring 1 pct.

Tyskland er i dag kommet med det såkaldte ZEW indeks. Forventningerne til landets økonomi faldt til -55,2 i november mod -48,3 i oktober. Her var ventet -52,5.

Indeks for den nuværende situation blev +34,2 mod ventet +32. ZEW-indekset måler institutionelle investorer og økonomers syn på tysk økonomi.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.249.

NKT faldt 4,4 pct. til kurs 189,7 oven på dagens nedjustering.

Omsætningen udgjorde 3.912 mio. DKK, en stigning på 187 mio. DKK, svarende til en organisk vækst på 1 pct.

Resultat før skat blev 79 mio. kroner. Her var ventet et resultat før skat i Q3 på 167 mio. kroner ifølge SME Direkt (105 mio. kroner i 2010).

Forventningen til organisk omsætningsvækst fastholdes i niveauet 5%. Forventningen til indtjening (EBITDA) på tidligere i niveauet 1.000-1.100 mio. DKK præciseres nu til i niveauet 1.000 mio. DKK.

- Sammensætningen af de organiske vækstforventninger er i al væsentlighed uændret i forhold til tidligere. Der forventes imidlertid nu lidt lavere vækst i NKT Cables end de tidligere forventede i niveauet 5%, som dog modsvares af en højere organisk vækst i Nilfisk-Advance end de tidligere forventede i niveauet 5%, skriver NKT.Afsøgning af de strategiske muligheder i NKT Flexibles er i gang og forløber som planlagt, skriver NKT.

D/S NORDEN justerer sine forventninger for helåret takket være lidt bedre resultater end ventet år til dato samt udsigten til et solidt fjerde kvartal.

NORDENs driftsindtjening (EBITDA) blev i 3. kvartal USD 36 mio., svarende til en fremgang på USD 14 mio. i forhold til 3. kvartal 2010.

EBITDA i Tørlast blev USD 35 mio. mod USD 27 mio. samme periode sidste år.

T/C-indsejlingen pr. skibsdag var 25% bedre end markedsraterne, hvilket primært kan tilskrives en høj afdækning til fornuftige rateniveauer. Tank opnåede fornuftige resultater på trods af de svage markeder, og EBITDA for kvartalet blev USD 3 mio. mod et tab på USD 2 mio. i 3. kvartal 2010.

NORDEN justerer sine forventninger for helåret til et EBITDA på USD 160-180 mio. (tidligere USD 135-175 mio.) og et EBIT på USD 80-100 mio. (tidligere USD 55-95 mio.).

D/S Norden steg 3,4 pct. til kurs 155,1.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea