AKTIER: Forfærdelig uge for OMXC20 - Mærsk kom godt igen

Udgivet den 06-03-2009  |  kl. 17:10  |  

Det danske aktiemarked havde en forfærdelig uge.

Det toneangivende danske OMXC20-indeks tabte 14,5 pct. i løbet af denne uge.

I fredagens marked blev det til et fald på 2,6 pct. til 213,11.

Der var i dag fortsat fokus på AP Møller Mærsk oven på gårsdagens regnskab.

B-aktien steg 6 pct. til kurs 24.000. Investorerne besluttede dermed, at aktien fik for mange tæsk i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i går, hvor aktien smed 10 pct.

Mærsk er ved at tabe sin helt unikke magtposition i Danmark. Mærsk er for længst overhalet af Novo Nordisk som Danmarks mest værdifulde selskab, men langsomt begynder de traditionelle strukturer, der har holdt Mærsk på toppen i dansk erhvervsliv, at blive brudt ned. Det beretter Berlingske Business.

Tidligere dannede Mærsk, Carlsberg og Danske Bank en prominent gylden trekant i dansk erhvervsliv. De tre giganter var flettet sammen på kryds og tværs, og deres indflydelse i Danmark var vidtrækkende. Nu er både Danske Bank og A.P. Møller - Mærsk presset i knæ af den økonomiske krise, mens Carlsberg indtil videre har klaret delvist frisag. Således er den magtfulde trekant, der har domineret dansk erhvervsliv i årtier, svækket kraftigt, og det er tvivlsomt om positionen nogensinde kan genvindes.

- Det her er en afspejling af, at de gamle strukturer er under opløsning. Vi ser nu et opgør med netværket, der har domineret dansk erhvervsliv, siger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København.

Vestas var under pres, efter at storbanken HSBC har nedjusteret estimatet for væksten i vindmølleindustrien til et fald i år på 20 pct. mod tidligere en nulvækst.

Anbefalingen på Vestas er sænket til neutral fra tidligere overvægt, og kursmålet er skåret ned til 300 kr. fra tidligere 500 kr.

Vestas faldt 8 pct. til kurs 223,5.

Ved det danske markeds lukketid lå S&P 500 i 677.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne