AKTIER: KFX haltede efter Europa - ISS steg, Vestas faldt

Udgivet den 10-12-2004  |  kl. 17:10  |  

Det danske aktiemarked var fredag fortsat præget af salg fra udlandet, da udenlandske investeringsbanker og fonde enten skattesælger eller ønsker at bogføre avancer. De nordiske aktiemarkeder har været de mest stigende i år.

Det toneangivende KFX-indeks sluttede 0,20 point (0,1 pct.) højere i 279,64. Investorerne blev dermed snydt for den rebound, som man kunne forvente, og det danske marked haltede generelt efter det øvrige Europa. Indekset har dog fortsat god støtte i 278.

Der var fortsat fokus på ISS efter torsdagens rettede emission, som hurtigt blev placeret i markedet til kurs 304. Emissionen overtegnedes 6 gange, og flere markedsdeltagere påpeger, at et stort usikkerhedselement nu er elimineret. ISS endte 0,8 pct. højere i kurs 307, og omsætningen nåede at runde 1 mia. kr. som følge af placeringen.

Vestas blev sendt 2,0 pct. ned i 62 kr., efter at storaktionæren i Vestas, Franklin Resources med hovedsæde i Californien, har solgt lidt af sin beholdning af Vestas-aktier. Franklin Resources er kommet ned under 20 pct.-mærket siden sidste ejermeddelelse, da investeringsfonden nu ejer 19,91 pct. af aktierne mod før 20,05 pct.

Kursen blev yderligere presset af, at Amagerbanken nedjusterede sin anbefaling på Vestas til Sælg. Vestas ser ud til at støde på problemer sidst i indeværende år og i 2005. Skal Vestas indfri sine udmeldte forventninger til 2004, skal selskabet levere et rekord højt antal ordrer i 4. kvartal, idet flere leveringer er forsinket væsentligt, påpeger banken.

Endvidere var der fokus på Columbus IT Partner, da Consolidated Holdings bliver største aktionær i selskabet. Selskabets likviditet styrkes straks med 34 mio. kr. ved et ansvarligt lån, og desuden tilføres selskabet 76 mio. kr. i foråret 2005 ved en fortegningsretsemission i forholdet 3:2 til 3 kr. pr. aktie. Fortegningsretsemissionen garanteres fuldt ud af Consolidated Holdings. Columbus-aktien faldt først til 3 kr., men rettede sig siden og endte faktisk 4,4 pct. højere i 6 kr.

OPEC, som står for mere end en tredjedel af verdens samlede olieproduktion, har som ventet valgt at reducere olieproduktionen med 4 pct. Reduktionen kommer ovenpå positive olielagretal, som igen onsdag viste en stigning. Da olien generelt er faldet markant gennem den sidste periode, ses reduktionen som et træk fra OPECs side for at kunne presse olieprisen opad igen.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned