Aktier kl. 9.10: Novozymes-aktien sætter sig efter kvartalsregns
Investorerne fik uensartede meldinger fra Novozymes i forhold til markedets forventninger, og alt i alt bliver regnskabspræsentationen tolket moderate negativ set ud fra den indledende aktie-reaktion. Generelt er der tale om en moderat negativ stemning på de europæiske aktiemarkeder, hvor det tyske Dax30-indeks falder 0,35 pct., og der rammer C20 Cap-indekset, som falder 0,35 pct. i fredagens indledende handel.
Novozymes åbner med et kursfald på 2,4 pct. i kurs 215,2 kr. Novozymes justerer sine forventninger til 2013 i regnskabet for tredje kvartal, hvor salget ligger på den svage side af forventningerne, imens driften ligger lidt over analytikernes forventninger. Novozymes salgsprognose for 2013 i kroner bliver sænket. Et kig på divisionerne kan det ses at salget til vaskemiddel- og fødevareselskaberne er svagere end analytikerne havde ventet, imens salget til ethanolproducenterne er klart bedre end ventet. Novozymes fik et salg på 2,94 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket var en stigning på 3 pct. Analytikerne havde ventet et salg på 3,01 mia. kr. i tredje kvartal. Det blev til en stigning i driften (EBIT) på 5 pct. til 755 mio. kr., hvilket var over analytikerprognosen på 724 mio. kr. Det er nu ventet, at væksten i den primære drift vil ligge på 4-5 pct. i 2013 mod tidligere ventet 4-6 pct. Overskudsgraden får et løft til 24-25 pct. fra tidligere estimat på ca. 24 pct. for 2013.
Carlsberg-aktien åbner med en pæn fremgang på 1,2 pct. i 572 kr. Carlsberg har fredag morgen udsendt en fondsbørsmeddelelse, om at ejeren Carlsbergfondet har indsendt ansøgning til justitsministeriet vedrørende godkendelse af en ændring af Carlsbergfondets fundats. Det nævnes i meddelelsen fra Carlsberggruppen, at der med sigte på den forventede ændring af Carlsbergfondets fundats har Carlsberg-gruppen foretaget en gennemgang af sin kapitalstruktur og udbyttepolitik. Carlsbergfondet har en ejerandel på 11,5 pct. i Carlsbergkoncernen ifølge Bloomberg News.
DSV, som åbner med et lille fald på 0,3 pct. til 158,2 kr., har fået konkurrentregnskab. Den schweiziske transportkoncern Panalpina leverer en solid stigning i sin indtjening i tredje kvartal, og indtjeningen ligger også over analytikernes forventninger. Panalpina har fokus på omkostningerne, men venter også at vokse hurtigere end markedsvæksten. Panalpina fik et salg på 1,70 mia. sfranc i tredje kvartal, hvilket var en tilbagegang på 1,2 pct. fra 1,72 mia. sfranc. Det blev til en solid forbedring i driftsindtjeningen til 403 mio. sfranc fra 379 mio. sfranc for samme kvartal i fjor. Det har affødt en betydelig stigning i driften (EBIT) til 34,4 mio. franc fra blot 6,3 mio. sfranc for samme kvartal i fjor. Driften ligger også over analytikernes forventninger på 33,9 mio. sfranc. Koncernen vil i dette forretningsmiljø fokusere på at balancere omkostningerne og investeringerne. Panalpina venter, at luftfragtmarkedet vil vokse med 1 pct. og søfragtmarkedet med 3 pct. i 2013
Der er kommet nyt angående Coloplast erstatningssager i USA. Coloplast åbner med et kursfald på 2,63 pct. i kurs 314,9 kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›