Aktier kl. 9.20: Mærsk-aktien driver C20 frem

Udgivet den 24-02-2012  |  kl. 09:23  |  

Det danske C20-indeks stiger pænt i fredagens tidlige handel. Indekset ligger kort efter åbningen 0,8 pct. oppe i 456,68. Det er specielt A.P. Møller – Mærsk-aktien, der trækker den positive udvikling, efter at selskabet fredag har bekræftet nye ratestigninger på ruten mellem Asien og Europa.

A.P. Møller – Mærsk-aktien stiger fredag morgen med 2,16 pct. til kurs 45.480 kr. Selskabet annoncerer endnu engang ratestigninger for ruterne fra Asien til Europa. A.P. Møller – Mærsk vil hæve raterne med 400 dollar per tyvefodscontainer, TEU, gældende fra 1. april. Det bekræfter selskabet fredag morgen. Forhøjelsen kommer oveni i de annoncerede stigninger på 775 dollar per tyvefodscontainer, TEU, som skal gælde fra den 1. marts.

Vestas, som torsdag lukkede 1,30 pct. lavere i kurs 57,10 kr., efter at det torsdag kom frem, at den amerikanske præsident Barack Obamas nye selskabsbeskatningsplan foreslår en permanent, refunderbar produktionsbaseret skatterabat for vedvarende energi, mens der skæres i subsidierne til olie- og gasselskaber, stiger fredag morgen med 1,14 pct. til kurs 57,75 kr. De seneste dage er det også kommet frem, at en lang række republikanere også støtter op om en forlængelse af en produktionsbaseret skatterabat til vindindustrien og dermed indgår i puljen af vindglade demokrater. Ifølge kilder til Aktiefokus har en række republikanere på sidelinjen udarbejdet et lovforslag, som tager udgangspunkt i en forlængelse af PTC-ordningen på fire år. En løsning, som vil være ekstremt positiv for Vestas og vindmøllebranchen generelt.

FLSmidth er endnu engang også i vælten, efter at selskabet torsdag aften igen hævede sit bud på australske Ludowici, efter at skotske Weir Group torsdag matchede FLS’ tidligere bud på 10 australske dollar per aktie. Aktien i det australske selskab er siden steget voldsomt til en kurs på omkring 11 australske dollar, som er den pris FLSmidth torsdag aften bød. Weir Group har fredag forlænget sit købstilbud fra klokken 7.00 i morges til nu seks timer efter de australske overtagelsesmyndigheders afgørelse om, hvorvidt FLSmidth skal have lov til at forhøje sit første bud på Ludowici, som lød på 7,20 australske dollar per aktie for selskabet.
FLSmidth-aktien stiger fredag morgen med 0,86 pct. tik kurs 446,50 kr. på børsen i København.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA