AKTIER: Mærsk sikrer styrke for OMXC20 - Vestas fortsat under pres

Udgivet den 12-10-2009  |  kl. 11:52  |  

Det danske aktiemarked er startet ugen positivt oven på en højere lukning i USA fredag aften samt en fortsættelse af den stigende tendens på futures-markedet i dag.

Kort før middag stiger det toneangivende OMXC20-indeks 0,84 pct. til 335,2.

S&P futures indikerer en åbning i 1.077,5 mod fredagens lukning i 1.071.

Indekstunge A.P.Møller-Mærsk fører an blandt de mest omsatte papirer. Både A- og B-aktien stiger over 3 pct. oven på positive meldinger fra en containerkonkurrent. Og det sikrer naturligvis et højt niveau for OMXC20.

Dagens to øvrige højt omsatte papirer, Vestas og Carlsberg, formår ikke at udnytte den positive markedsstemning.

Vestas faldt kraftigt fredag på spekulationer om en nedjustering ved regnskabsaflæggelsen senere på måneden.

Analytikerne i indland såvel som udland tror ikke, at Vestas vil kunne hente de ordrer som selskabet tidligere har udmeldt. Det fremgår af Berlingske Business.

Hvis man skal tro analytikerne, så vil Vestas inden længe hive en nedjustering op af hatten. Selskabet fremlægger regnskab for 3. Kvartal om godt tre uger, og her vil selskabet formentlig også melde om en nedjustering.

Vestas-aktien falder 1,7 pct. til kurs 319,25.

JP Morgan har sænket sin anbefaling på Carlsberg fra Overvægt til Neutral. Det skriver Reuters.

Kursmålet sænkes til 345 kroner fra 440. Det sender Carlsberg-aktien ned med 1,7 pct. til kurs 344,5.

Blandt sidepapirerne stiger Amagerbanken 40pct. til kurs 36,5

Der spekuleres således i, at Amagerbanken vil lykkes med en aktieudvidelse på 600 mio. kr., som vil bringe bankens solvens over Finanstilsynet krav på 13,6 pct.

Der offentliggøres ingen væsentlige nøgletal dag. Men i morgen offentliggøres den tyske erhverstillidsindikator fra ZEW. Senere på ugen vil der være fokus på amerikanske detailhandelstal samt de ugentlige tal for nytilmeldte ledige.

Den amerikanske regnskabssæsonen når faktisk et klimaks denne uge, idet flere toneangivende selskaber aflægger regnskab. Blandt de mest interessante regnskabsaktuelle selskaber er Google, Goldman Sachs, J.P. Morgan Chase, Citigroup,IBM, Intel, Bank of America og General Electric.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea