AKTIER: Negativ start vendt til plus

Udgivet den 09-06-1999  |  kl. 13:58  |  

København--9. juni--NetPosten--Det danske marked startede som ventet onsdag negativt op, men så rystede markedet den negative stemning af sig, hvilket har sendt KFX-indekset 0,49 point op i 208,10. Markedet har således valgt at tolke tirsdag aftens fald i USA som udtryk for gevinsthjemtagning. Rent omsætningsmæssigt er der dog ikke det store at råbe hurra for, men senere i dag, når USA er åbnet, kan omsætningen stige, spås det.

USA lægger pt til at åbne på et lidt højere niveau, da S&P-futuren er handlet 3,50 point op på Globex. Dermed ser det ud til, at de små danske plusser kan holde sig resten af dagen.

Med til at hive markedet op i dag har været tele-aktierne, som investorerne fortsat er meget positive på. Tele Danmark er således handlet 4 kr. op i 398 kr., og ser ud til at kunne bryde 400-niveauet, som den flere gange har været oppe på. GN STore Nord er ligeledes steget i dag. Stigningen har været på 3 kr. til 244 kr.

Carlsberg, som tirsdag var udsat for et fald på 10 pct. til kurs 305, holdt i dag skansen i 303 á 305. Men kursen ser ud til at være kommet ned for at blive der, som en markedsdeltager onsdag udtrykte det. Der skal således stærke positive nyheder fra selskabet, for at aktien kan hives op fra det nuværende niveau.

NKT Cables meddelte onsdag morgen, at selskabet skal afskedige 500 mand i et restruktureringsprojekt. Selskabet afviste, at det havde noget med det tabte NorNed-projekt at gøre, hvilket er blevet mødt med nogen skepsis i aktiehandler-kredse. NKT er ikke rigtig blevet handlet i dag, og når det er sket, er det til en nogenlunde uforandret kurs. Aktien handles pt i 455 á 460.

Blandt sidepapirerne er Bioscan i dag handlet 2 kr. eller 5 pct. op i 45 kr. Selskabet kunne tirsdag melde om ekspansion i Midtvest-Europa og det fik også aktien til at stige med 2 kr. i går til 43 kr. I markedet er der en vis form for respekt om aktien, selv om den er lille. Det skyldes, at selskabet holder, hvad det lover. Det betyder samtidig, at der er indlagt store forventninger i den nuværende kurs. Men selskabet mangler en vigtig faktor, for at kursen virkelig kan stige: En dokumentation for, at man evner at tjene penge.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:02 Mandagens obligationer: Investorerne søgte sikker havn efter toldtrusler
16:09 Parken melder om forventninger til 2025
16:01 De amerikanske indkøbschefers humør tog et nøk op i januar
15:40 USA/åbning: Massiv modgang til Wall Street i frygt for handelskrig
14:55 Tørlastindeks stiger for anden dag i træk
13:46 Store amerikanske virksomheder søger forretning med Musk
13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme