AKTIER: Olieprisen og Vestas i fokus på negativ tirsdag

Udgivet den 18-04-2006  |  kl. 17:01  |  

Det danske aktiemarked var præget af en negativ undertone tirsdag som følge af den svage lukning på det amerikanske marked mandag samt den stigende oliepris.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,63 point (0,2) pct. lavere i 395,68. Fokus har i dag hvilet på olieprisen og Vestas.

Olieprisen er steget til en ny rekord i tirsdagens handel, efter at gårsdagens selvmordsbombe i Israel øgede de geopolitiske spændinger i området. I forvejen var olieprisen steget på grund af Irans planer om at fortsætte med sit atomprogram.

Den amerikanske referenceolie, WTI Light Sweet Crude Oil, er i dagens handel steget til en ny rekord på 70,88 USD - tre cent højere end den tidligere rekord på 70,85 USD, der blev sat den 30. august sidste år i forbindelse med orkanen Katrina.

Samtidig er den europæiske referenceolie, Brent, steget til en ny rekord på 72,20 USD. Og olieprisen ser ud til at fortsætte opad.

Danske Bank forventer, at olieprisen vil fortsætte med at stige over de næste par uger, og vil ikke være overraskede over at se 75 dollar pr. tønde. Spændingerne har også sendt guldprisen betydeligt op, og den er nu på det højeste niveau i 25 år. Endvidere er schweizerfrancen steget betydeligt. Børs Fyn vurderer, at olieprisen vil komme endnu højere op.

Vestas-aktien er tirsdag steget 3,8 pct. til 157,75 kr., hvilket ifølge markedsdeltagere har baggrund i forskellige faktorer.

For det første er olieprisen steget til en ny rekord. Desuden har en af konkurrenterne meddelt, at der for første gang er givet tilladelse til en offshore vindmøllepark i Tyskland. Vestas har en del erfaringer med offshore vindmølleparker blandt andet fra Horns Rev.

Endelig har investeringsbanken Dresdner Kleinwort Wasserstein hævet kursmålet på Vestas til 200 kr. fra før 140 kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst
08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger