AKTIER: Positiv dag med APM og Vestas i front - Capinordic til vejrs

Udgivet den 21-04-2006  |  kl. 17:07  |  

Det blev en positiv fredag for det danske aktiemarked, som fulgte tendensen fra det amerikanske marked, hvor Dow Jones har nået det højeste niveau i 6 år, og Google leverede varen med et regnskab, der overgik markedets høje forventninger.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 5,18 point (1,3 pct.) højere i 400,33. Dermed lykkedes det igen for indekset at slutte over 400-niveauet.

A.P. Møller-Mærsk fik en kraftig kursopgang i dagens marked på trods af negativ presseomtale og et udbytte på 550 kr., som blev fratrukket pr. dags dato.

Berlingske Business skriver, at rederigiganten er meget sårbar over for fald i de afgørende fragtrater på transport af containere. På torsdagens generalforsamling i Bella Centret slog bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen på betydningen af rateudviklingen fast med en konkret beskrivelse af, hvordan et fald i raterne på en container på bare 100 dollar vil forplante sig til et tab i indtjeningen på fire mia. kr. APM B lukkede 2,5 pct. højere i 52.500.

Igen var Vestas ombejlet, da de stigende oliepriser øger den internationale interesse for alternative energikilder. Vestas steg 2,3 pct. til 166,75 kr. og fastholder dermed den opadgående trend.

GN Store Nord blev opjusteret til Akkumuler af Jyske Bank, og aktien steg 1,2 pct. til 85,25 kr.

Capinordic fik et kursmæssigt skub efter at have erhvervet Horwath Revisorernes kompetencecenter for bank-, investerings og børsvirksomhed. Til kompetencecentret er i dag tilknyttet et betydelig kontaktnetværk.

Akkvisitionen indebærer blandt andet en allerede realiseret indtjening 12 mio. kr. ekskl. moms, der vil tilgå koncernen indenfor maksimalt 24 måneder fordelt med 6 mio. kr. pr. år. Ledelsen fastholder foreløbig forventningerne til koncernens resultat for 2006 meddelt til et EBITDA i niveauet 20 mio. kr., indtil der er sket en mere fuldkommen budgettering og analyse af koncernens aktiviteter for det resterende regnskabsår. Aktien steg 16 pct. til kurs 24,70.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker
06:34 Torms kursmål sænkes til 276,20 kr. hos Jefferies - fortsat "køb"
06:34 NNIT nedjusterer efter uventet omsætningsfald i Europa og USA
06:32 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:32 Valuta: Pres fra stigende renter sender dollar på fortsat himmelflugt
06:32 USA/T-bond: Rentestilstand trods store udsving tirsdag