AKTIER: Positiv fredag - FLSmidth fører an i C20

Udgivet den 18-03-2011  |  kl. 11:23  |  

De europæiske markeder er præget af en positiv stemning fredag formiddag.

- Den japanske centralbank har interveneret på valutamarkedet, hvilket betyder, at yennen efter flere dage med stigninger i dag falder markant tilbage. Det har bidraget til at skabe lidt mere ro på de finansielle markeder i Japan, skriver Nordea.

Det danske C20 brager op med 1,43 pct. til 458,15 efter at have været i 462,31 som det højeste.

S&P future i USA holder sig også positiv og stiger 0,68 pct.

FLSmidth stiger 3,3 pct. til kurs 447,20 og fører an i C20 sammen med Coloplast.

Jyske Bank har i dag hævet FLS til Køb fra Reducer. Deres nye kursmål er 570 kr. (før 520 kr.).

- Vi har hævet vores EPS-estimater med 3 % og 4 % for henholdsvis 2011 og 2012, og forventer, at ordreannonceringer vil trække aktien op på den korte bane. Dermed kan vi komme til at se en gentagelse af udviklingen i foråret 2010. Siden vi sænkede vores anbefaling til Reducer i december 2010 er FLSmidth-aktien faldet godt 20 %, mens OMXC20 i samme periode er uændret, skriver Jyske Bank.

Også Nordea stiger flot i dag.

Carnegie hæver i dag Nordea til Outperform fra Neutral. Kursmålet er 78 SEK. Det skriver SIX.

 

Kun Sydbank og Danisco ligger i minus i C20.

Dagens helt store begivenhed i Danmark skulle have været ISS aktiernes comeback på den danske børs. Men den er overraskende blevet udsat.

- ISS forventer dog ved et nyt forsøg, at kunne nøjes med et mindre tillæg til det eksisterende prospekt, hvilket alt andet lige indikerer at selskabet forventer at gøre et nyt forsøg inden offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal d.12. maj. De kommende ugers udvikling i Japan og Mellemøsten er dog altafgørende for denne beslutning, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne